Hvor er jeg?

Hej. Jeg hedder Troels. Velkommen til en tåkrummende verden af selviscenesættende feedbackliderlighed, der ville få selv den værste Paradise Hotel-entusiast til at tænke en ekstra gang over hvor vedkommendes liv var ved at blive af.

Fra mit virvar af forbundne on-line sociale medier kan du, som en anden igle med en teleskoplinse fastspændt i panden, følge med i enhver ubehageligt uvedkommende detalje af mit liv.

Lige præcis dette er min danske blog. Her kommer små, mavesure opstød over ting i ny og næ.

Uddannelse

Jeg er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud på denne webside.

Jeg havde speciale i sociale medier, hvilket jeg gerne ville give skylden for min nuværende besættelse med min trang til selviscenesættende prostitution, men let’s face it, den var på plads langt tidligere.

Arbejde

Jeg arbejder som web/teknik/generel nørd og foredragsholder (!) hos kommunikationsfirmaet Identitet & Design.

Jeg har også et fritid som freelance DVD-anmelder hos GameReactor. Nogle gange putter de også mine anmeldelser i den trykte udgave; den kan du hente gratis hos Fona, GameStop og andre steder, der lugter lidt af nørd.

Fritid

I ingen decideret rækkefølge er jeg interesseret i:

  • Adventurespil fra 1985-1998. Min storhedstid.
  • Vinyl-plader.
  • At indspille og producere musik på amatørniveau.
  • Ekstramateriale på DVD’er.

Og mange andre ting, som jeg kan finde på at launche ud i uprovokerede, timelange foredrag om.

Claims to fame

  • Spillede trommer med Kashmir foran flere tusind mennesker på Vig Festival 2000. Jeg var fuld; de troede, jeg kunne spille trommer. Joke’s on them.
  • Skrev den Officielle Space Quest FAQ i slutningen af 90’erne. Den blev autoriseret af Sierra On-Line og indeholdte bidrag fra mange involveret med spillet, lige fra designerne Scott Murphy, Mark Crowe og Josh Mandel til chefen for firmaet, Ken Williams. Den blev ret populær og blev til grundlaget for SpaceQuest.net.
  • Kreerede egenhændigt (dvs. design, grafik, programmering og musik) A Life Worth Losing; et freeware adventurespil med og om anmelderne på TGWTG-siden og The Angry Video Game Nerd.
  • Giftede mig i 2006 med Mette. Hun er sød.
  • Har engang wrestled med en pony.
Reklamer