SQ7 Soundtrack

Førhen havde jeg en laaang forklaring på hvad SQ7 er for noget. Men takket være YouTube behøver jeg ikke det længere! Se blot denne video, så er du 100% oppe på beatet om hvad det drejer sig om.

Hvad for et soundtrack?

Jeg endte ombord på projektet som musiker i 2001, da det var nystartet, spændende, udfordrende, og fuldstændig uden form eller indhold. Faktisk havde vi allerede dér fået designeren fra Space Quest 6, Josh Mandel, til at skrive en historie til vores uofficielle efterfølger, og hvad der kom ud af grafikafdelingen var mildest talt imponerende fra et anno-to-tusind-og-ét-synspunkt!

Men selvfølgelig endte det hele i kaos. Jeg forlod projektet relativt tidligt, cirka et år efter, mens de andre arbejdede videre. Jeg forlod ikke projektet på god fod. Jeg var arrogant og nedladende over for folk, der prøvede at komme med konstruktiv kritik, som forsvarsmekanisme for, at mine musikegenskaber – og specielt min tekniske formåen indenfor musikproduktion – ikke var tilstrækkelig for et projekt i den størrelse. Jeg sad på gammelt MIDI-udstyr dengang; et Roland Sound Canvas, et MIDI-keyboard og en piratkopieret version af Musicator. Jeg lavede MP3’ere ud af MIDI-filer til dem; de ville have noget, der rent faktisk lød godt.

Rent kompositorisk er jeg faktisk en lille smule stolt af hvad jeg fik udrettet, selv om det ganske vist lyder ret forfærdeligt, når man tænker på hvad der allerede dengang kunne udrettes af en gedigen MT-32 og lidt tålmodighed. Jeg lavede et helt nyt Space Quest-tema, men selvfølgelig baseret på det originale SQ1-tema, som Neil Grandstaff og Dan Kehler havde gjort med SQ6, bare bedre (syntes jeg selv; jeg hader SQ6-temaet); et tema, der var melankolsk og pessimistisk (dvs. hovedsageligt i mol), men stadig parodi-agtig heroisk (med Star Wars-agtig percussion, etc.), i trit med hele seriens image. Jeg syntes selv, jeg havde gjort det godt. Jeg havde bare ikke teknologien eller mulighederne til at gøre det godt dengang, og jeg var et svin om det. Live and learn.

Da jeg skrev denne musik var vi kun 1/4 gennem design-fasen; dvs. at jeg kun vidste meget, meget lidt om hvordan historien skulle udfolde sig. Jeg vidste, de havde planlagt en arcade-sekvens (noget med at undgå asteroider, i samme dur som SQ1). Jeg vidste, at man skulle lande på en asteroide, finde en ødelagt android, og reparere hende — hun ville så blive en del af dit “crew”, lidt som SQ5, men jeg fik at vide, at asteroiden ville være tom, gold og kedelig, som Phleebhut i SQ3, så jeg skrev noget meget ambient-agtig musik til dén sektion. Jeg vidste endda, at Sarien’erne (fra SQ1) ville dukke op igen, og MÅSKE/MÅSKE IKKE springe DeepShip 86 (skibet fra SQ6) i luften. Jeg skrev et tema til det, uden at vide, om det overhovedet var et plot-point eller ej.

What I’m trying to say is: I får intet af historien ud af at høre dette soundtrack. Faktisk er det ret begrænset hvad I overhovedet kan få ud af det. Okay, jeg tilstår. Det er kun her for min egen skyld. Så ved jeg i det mindste hvor det er. Mit spil-soundtrack, som aldrig blev brugt.

Jeg har endda lavet cover-art. To gange:

Remastered edition

I 2012 fik jeg Alistair Gillett fra SierraMusicCentral.com til at genindspille de gamle MIDI-filer på hans superseje udstyr, i takt med at Colin Davis begyndte at lægge grej ud på SQ7.org museet. Her er den remastered version, som vi smed op på BandCamp:

Original indspilning

Her er de originale indspilninger — tudsegamle mp3-filer, optaget gennem CoolEdit fra mit Roland Sound Canvas. De er over 10 år gamle, disse filer!

  1. Main Theme
  2. The DeepShip 86
  3. Beatrice Wankmeister
  4. Arcade Sequence
  5. Sludge Vohaul
  6. The Sariens Appear
  7. The DeepShip Destroyed
  8. The Asteroid
  9. Finding Four of Five
  10. Fixing Four of Five
  11. Suspense

Bonus tracks: Fire versioner af det “populære” Astro Chicken tema!!
(Hvis du ikke har spillet SQ3, så fuck dig.)

12. Normal · 13. Orchestral · 14. Insane · 15. Western

Reklamer

2 thoughts on “SQ7 Soundtrack

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s