Jeg kan godt lide at spille trommer. Så det gør jeg så ofte, jeg kan slippe afsted med det.
Faktisk kan jeg så godt lide det, at jeg er villig til at hore mig selv ud til næsten hvad som helst musikalsk, så længe det involverer mig på trommer.
Lidt crowd interaction til RUC MGP 2012.
Her portrætteret i bogstaveligste forstand. (Afslutningskoncert med RUC's cover band.)
Hvad jeg kan
Jeg har to arme og to ben, og disse kan koordineres til at spille et væld af forskellige rytmer.
Jeg er god til improvisere. Jeg kan falde ind på næsten hvad som helst, og hvis der ikke er en fastlagt rytme, har jeg som regel fire-fem forskellige forslag til hvordan det kunne lyde.
Jeg er god til skæve taktarter/offbeat/etc. Jeg elsker at spille skævt. Det afhænger selvfølgelig af kompleksiteten, men som regel har jeg intet problem med at spille i 5/4, 7/8, eller endda de mere outrerede.
Jeg kan spille hurtigt. Jeg har spillet speed-punk siden gymnasiet, så det har jeg efterhånden styr på.
Jeg kan spille jazzet. Trommer skal leges med. Hvis det handler om feel, dynamik osv., så er jeg frisk.
Jeg kan spille langsomt. Altså, doom-langsomt. Det siges, at det er sværere at spille langsomt end det er at spille hurtigt: det er sandt. Men det er stadig sjovt at spille doom.
Jeg giver en rimelig energisk performance. For jeg kan ikke lade være.
Vigtigst af alt, næsten (i hvert fald til indspilninger): Jeg er god til at spille efter click. Det vil sige, at jeg kan spille efter computer-genereret rytme med (synes jeg selv) ret god præcision. Dette er super-nyttigt hvis I har backing track eller laver lagkage-indspilning.
Jeg er også god til at programmere trommer. Jeg vil faktisk vove at påstå, jeg kan programmere trommer, der NÆSTEN lyder helt som rigtige trommer, inkl. ghost notes, varierende fills, temposkift, etc.
Percussioninstrumenter er mig heller ikke fremmede. Giv mig en bongo eller en tabla (eller for den sags skyld en robust papkasse), så skal jeg nok få lyd ud af den.
Her er en koncert med cover-numre, jeg spillede trommer til. Jeg havde en sort cocktailkjole og metertyk eyeliner på under hele séancen, og under en 10 minutter lang fremførelse af M.C. Ejnars hit “Arh Dér” forsøger jeg forgæves at hverve folk til at overtage mit job. Optagelsen er crap, men det var pisseskægt.
Hvad jeg ikke kan
Ingen dobbeltpedal. Jeg kan spille hurtigt, men to stortrommer er for meget for mig.
Jeg har svært med “luft”. Jimmy Chamberlin er min yndlings-trommeslager, så jeg har en tendens til at pakke mine rytmer med så mange slag som muligt. Det kan jeg selvfølgelig godt tøjle, men jeg har det bedst når jeg får lov at lege vildt.
Jeg har svært ved at lære præcist. Hvis du har en færdig trommerytme til mig, nedskrevet på noder (måske hakket ind i stentavler), så vil jeg sandsynligvis fucke den op næsten hver gang. Hvis du vil have mig til at spille helt 100% præcist hvad du har lavet, så foreslår jeg, du bruger en trommemaskine i stedet. (Eller sæt mig til at programmere dem for dig!)
Jeg har ikke eget trommesæt. Dette er nok min største skavank. Men jeg har masser af trommestikker — det må tælle for lidt?
Hyr mig!
Jeg er på ingen måde professionel, men jeg elsker at spille. Så hvis du har brug for en trommeslager til din indspilning eller din koncert, så send mig en besked. Det kan være, vi kan finde ud af noget.
Som udgangspunkt ville jeg ikke have noget for det, andet end dækkede transportudgifter og en bajer.
Hvad er det værste, der kan ske?
