Så er det sidste opdatering fra den gamle lejlighed. Vi er tidligt oppe i dag og få resten af lejligheden rengjort, og kl. 9.30 skal jeg ned i den nye lejlighed og få et sæt nøgler i hånden. Det bliver stort.
Ingen aner hvornår vi får internet i den nye lejlighed, mindst af alle os, men det kan umuligt vare så længe. Hver gang internettet har været gået herhjemme i den gamle lejlighed har vi fået rystende abstinenser, selv om RUC og dets super-forsker-net ligger kun fem minutters gåtur herfra. Så mon ikke det får ret høj prioritet når vi nu sidder behageligt i den nye.
Svigermor er på sjældent besøg i dag med kost og spand. I går gik jeg og tog nogle billeder.
Hvad koster det hvis boligselskabet skulle male vores lejlighed som del af istandsættelsen kontra hvis vi selv skulle smøge ærmerne op og male den?
Det sidste er forholdsvis meget let at svare på. Det kræver, at man lige ringer til boligselskabet, venter de prærekvisitte seks-syv minutter på først at komme igennem til omstillingen og derefter igennem til den egentlige servicemedarbejder, og derefter spørge dem hvilken malingtype, man skal anvende før malerarbejdet bliver godkendt. Derefter går man ned i sin lokale malerbiks og får svaret, “1.080 dask for ti liter maling.”
Allerede her ringer et par alarmklokker. For det første: Hvorfor skal jeg igennem en omstilling hver gang jeg skal snakke med en servicemedarbejder? Jeg kan forstå hvis mit spørgsmål er vagt og jeg ikke ved hvem jeg skal stille spørgsmålet til, men oftest ved jeg udmærket godt, at mit spørgsmål kan besvares af en af servicemedarbejderne — som iøvrigt tilsyneladende udvælges ret tilfældigt af telefonsystemet, så de må vel alle sammen være kvalificerede til i det mindste at svare generelt.
For det andet: 1.080 kr. lyder af ret meget for maling, og det er det også. Det er fordi det skal være enten Flügger eller Sadolin-maling — den dyreste slags, der findes — og ikke for eksempel Dyrup eller anden type maling, som en ekspedient hos Starck med forbløffet stemme ganske unødvendigt mindede mig om kostede cirka en tiendedel.
For at det ikke skal være løgn så skal man også bruge adskillige forskellige glanstyper af maling til forskellige vægge, afhængigt af deres placering i lejligheden, og panelerne under væggen skal have en hel tredje glanstype. Dertil kommer også materielle omkostninger — mest indlysende, pensler og ruller — og alle beløb over 1.500 får mit hoved til at svimle, så jeg opgiver allerede dér og konkluderer bare for mig selv, at hvis vi vil male vores egen lejlighed vil det koste “dyrt.”
Men okay — nu ved vi hvor meget det ville koste, rent monetært, at male lejligheden selv. Hvor meget vil det så koste hvis boligselskabet, som del af istandsættelsen af lejligheden, hyrer en malerfyr til at gøre det?
I denne weekend er jeg hjemme hos forældrene. Og I ved hvad det betyder: Jep. En svagt dunkende rødvins-reminder om den forrige dag i baghovedet. Tuxen ringede i morges og ville reddes fra hestepiger. Det kunne jeg ikke tage mig af.
Jeg har afleveret speciale her i forgårs. Pænt printet ud, med bilag og produktartikel, klokken kvart i 12. Og hvis man kan stole på min vejleders vurdering, så er jeg praktisk talt kandidat nu. Cand.comm. hedder det. Så er det sgu på tide at få sjasket sådan et slags CV af en art sammen, og begynde at tæppebombe samtlige sjællandske medievirksomheder med ansøgninger. Pænt printet ud.
Lejligheden er efterhånden også tom: der står kun en tom DVD-hylde, hvis fremtidige skæbne er lidt usikker, et TV-bord og et par madrasser på gulvet. Og moderen af alle opvaske. Det bliver sgu hårdt arbejde at rengøre hele bulen — mest fordi jeg ikke aner hvordan man gør sådan noget — men nød lærer nøgen kvinde at tage tøj på, så det må jeg se at lære hurtigt.
I dag står den dog på flere familieaktiviteter. There you have it. Verdens mest spændende blogupdate. Hvor er det godt, jeg kom af med det.
Vi har intet internet derhjemme. I hvert fald, næsten ikke. Hver gang netstikket falder ud af vores låne-laptop — og det gør det tit, for den lille fjeder er knækket, så hvis man rykker pyden, så mister man højst sandsynligt net — så bliver Filosofparkens DNS-server vildt krænket, og nægter at tildele os en IP-adresse hvor internettet fungerer. Faktisk nægter den pure at snakke med os.
Det er i hvert fald hvad der sker hvis man skal stole på Windows 7’s automatiske netværksdiagnosticering.
I et sjældent vindue af fungerende internet lykkedes det mig at sende en flaskepost afsted til netværksadministratorene, der ikke havde noget bud på hvordan det kunne ske. Og vi havde heller ikke dette problem med vores gamle bryllupslaptop (den, der lærte at flyve). Så jeg er godt mystificeret.
På den anden side er indskuddet til den nye lejlighed betalt. Roskilde Centrum, here we come.
Det var noget af en weekend! Okay, faktisk ikke, men nu er der alligevel gået en uge siden sidste opdatering, så hvorfor ikke give los på tidligere sprogsucces’er … ah, fuck it. Enough of this crap.
Den foregående uge har været min lille “ferie” fra specialeskriveriet, for der gik jeg og ventede på at min spørgeskemaundersøgelse blev færdig. Det blev den i går. 230 mennesker har besvaret, og det synes jeg fandme er imponerende — et skoleeksempel i hvordan kommunikationsmedier med en kommunikationshastighed lig nul er et fantastisk snowballing-medie. Men det vidste vi jo alle sammen godt i forvejen. Jeg er bare imponeret — og særdeles taknemmelig — for de 230, der har besvaret. Alt det, bare ved at poste et link på Facebook, Twitter og i en RUC-mail adresseret til samtlige kommunikationsstuderende? Fest! Fest, indeed!
Hvad har jeg så brugt min ferie på, spørger du? Tja. Jeg har købt samtlige sæsoner af Monty Python’s Flying Circus til den nette sum af 200 bobs, og fik den pakket pænt ind som gave til min kone. Hvorfor det? Fordi vi tidligere havde investeret små 50 dask i den eminente koncertfilm Live at the Hollywood Bowl, som jeg husker fra min barndom, og under en af de mange gange, vi har set den, udtalte hun skæbnesvangert, “Vi mangler sgu noget mere Monty Python i vores DVD-samling.” Hun havde så ret.
Vi har også underskrevet lejekontrakten for vores nye lejlighed — så selv om jeg skrev i forrige opdatering, at lejligheden var sikret, så er det faktisk først sandt nu. Og det var lige ved at gå galt: kontrakten blev faktisk afleveret et par dage for sent, men heldigvis var der ingen skade sket. Er du gal, der var panik på et kort øjeblik, men nu ånder alting fred og ro. And now it’s doubly, triply, quadruply official: vi flytter til Knudsvej i Roskilde halvvejs igennem oktober måned!
Så hvis der er nogen, der savner en “halvanden-værelses” lejlighed midt i Trekroners ghetto, med knallertkørende Brøndby-fans som naboer, et toilet, der er større end køkkenet, og en særdeles uheldigt placeret skillevæg midt i det hele — for ikke at nævne et antal vinduer, der ville få Big Brother-huset til at se ud som Jehovas Vidner-Borgen — så må I hellere slå til nu.
Jeg har iøvrigt også sendt Practically Sentient afsted til Gaffa, Danish Metal og P3. Gaffa — fordi de har demoanmeldelser i deres blad; kryds fingre. Danish Metal — fordi de i sin tid var søde nok til at anmelde Arnts cd, Coxa, som jeg leverede vokaler til, og mon ikke de har lyst til at anmelde mere fra os? Og P3 — for funsies. :)
P3 fik endda både pladen med de 12 numre, og singlen, “The Talent Show”, med dens seks remixes. Om de så gider spille den — det ved ingen. Som sagt: det er kun for funsies. Eller, shits ‘n’ giggles, om I vil. Men I siger til hvis I, mod al forventning, en dag skulle høre noget af mit på landsdækkende radio, ikke? ‘Cos that would be awesome. Totally unlikely, I know, but still awesome.
Btw, hvis I har nogle andre forslag til steder, jeg kan sende den her skive hen, så kom endelig. Jeg har to ekstra konvolutter til formålet.
Nå ja, Donut filmede jo iøvrigt pladens release party. Det er der kommet en særdeles skæg video ud af:
Jeg sidder iøvrigt og leger med tanken om at sælge en meget limited-edition fysisk kopi af skiven fra Spændstig Musik. Den ville indeholde en bonus disc med blandt andet spritnye remixes af andre Alchemy-numre end “The Talent Show”, og mit endeligt-færdige cover af “Central Park” (fra Last Ninja II), som nu indeholder the long-lost midterdel, OG en sprød guitarsolo fra Dion’s side!
Det ville selvfølgelig bare være en CD-R kopi, men tricket ville være, at numrene på den bonus disc ikke røg op på internettet eller noget — så hvis man havde den, så havde man for en gangs skyld noget eksklusivt af mit. :)
Plus, den ville involvere en fire-siders booklet med sangteksterne til selve pladen, i farver og det hele. Igen, håndlavet, så ikke noget professionelt her. Men stadig lidt cool.
Jeg fik også brugt dagen i forgårs på at lave en medley af mine yndlingsnumre fra Space Quest-serien, men den er jeg mindre sikker på ville flyve hvis jeg prøvede at sælge den — selv om det kun er en CD-R. Vivendi er nogle GRIBBE, er de!
Anyway. Har jeg ikke ramblet nok nu? Jo, det har jeg. Hvis I har lyst til at bidrage med et remix til bonus disc’en, så sig bare til — p.t. kan I få multitracks fra alle numrene på Practically Sentient OG Everyone Loves a Murder Mystery, og jeg arbejder på at få multitracksene fra Complacency Kills — selv om de i øjeblikket ligger på en laptop, der er pænt knust. Men mon ikke det skulle være muligt — lortet tænder jo, så man kunne prøve at give den en skærm og se hvad den sagde til dét.
Gud, jeg rambler stadig. Nu må jeg hellere stoppe. Kæft, Troels!
Må lige starte med at sige, at jeg for tiden er en meget, meget glad mand. Ny lejlighed – snart færdig med speciale – for ikke at nævne at være gift med en skøn pige, der iøvrigt laver verdens bedste “boller i karry”.
Men derfor kan man jo godt lukke lidt bitterhed ud alligevel. :)
“Det er næsten umuligt ikke at hænge på to huslejer den første måned,” siger damen bag disken med et beklagende træk på skuldrene. Okay, det er der så ikke så meget at gøre ved. Men hun får lige sneget følgende bemærkning ind, der øjeblikkeligt får min raseri-alarm til at blinke rødt: “Der er jo nogle udlejningsvanskeligheder der hvor I bor nu.”
Nå, er der det?! Kunne det måske være fordi I har ladet en eller anden mensakandidat designe nogle studenterboliger, der i bedste fald kan beskrives som skotøjsæsker af beton, hvor lokummet fylder halvdelen af lejlighedens samlede kvadratmeter og huslejen er så svimlende astronomisk, at det ville give selv en ph.d’er i matematik hovedpine? Kunne det måske være fordi jeres umiddelbare løsning på dette udlejningsproblemer er at smide de tomme lejligheder i nakken på “sociale tilfælde”, der tuner knallerter klokken tre om natten og har Brøndby-håndklæder hængende i vinduerne?
Det sender jo heller ikke et lidt forkvaklet signal at kræve studiebevis fra egentlige kollegiebeboere for “privilegiet” at bo her, men lade DJ Alligator-fans spille deres autotuner-lort lørdag aften på et decibelniveau så selv et DSB-lokomotiv ville sige “nu’ det nok”. Fucking idioter.
Baby Jake Harvey går iøvrigt ad helvede til. Nu er der en til, der er faldet fra. Jeg må indrømme, jeg er fristet til at skrive noget sarkastisk, for jeg synes ærlig talt hans begrundelse var lidt hul i hovedet (og han var fræk nok til at kalde projektet for “B.S.”), men jeg må nok hellere være meget ukarakteristisk voksen om det. Slemmere er det jo heller ikke end at vi nu bare er nede på 11 deltagere. Og 11 er også et pænt tal.
Jeg gætter iøvrigt på, at der har været “Marbjerg Mark-show” for de nye RUC’ere i dag. Stien op til Trekroner station flyder med ihjeltrådte mariekiks.
Hvor er det godt, at Spoony kører riff på Ripper. Bitterhed elsker kammeratskab. :)
Nå ja – i går lavede jeg det her. Lavede også en MySpace. Rotten har sagt ja til at være vokalist. Han vil begynde at føre “vredesdagbog” så han har noget konstruktivt at råbe om. Det synes jeg er fedt. :)
Hurra for familien! Trefoldigt leve og al tænkelig kærlighed, for ikke at nævne tak! Lejligheden er så godt som sikret, syv ni tretten, og det uden at skulle på knæ for en bankrådgiver hvis primære bekymring ikke er hvordan han bedst muligt kan tjene sin forretnings livsblod (nemlig kunderne), men i stedet hvordan han bedst kan krybe sig udenom sparekniven fordi hans kolleger troede “værdipapirer” betød præcis hvad ordet lød som. Nej, jeg har ikke en skid sympati for de grådige røvhuller hvis skyld hele denne idiotiske finanskrise er, og hvis hoveder vi alle burde kappe af og stikke på pæle til skræk og advarsel for den næste slipsebærende kloakrotte, der tror, at “regeringens hjælpepakke” betyder “større fratrædelsespakke til mig.”
Aaaanyway! Det ser ud som om, at den lille familie – dvs. den evigt nuttede frue og jeg selv – flytter til Roskilde centrum, små 300 meter fra stationen, i løbet af oktober måned! Det er omtrent der, jeg går og bider negle mens jeg venter på at få udtalelsen fra mit speciale tilbage, så det er jo pænt godt timet.
Alt sammen takket være fordi vi har rare forældre og storebrødre. Må de leve evigt i lykke!
I går var der iøvrigt Talent 2009 på DR, så det betød, at jeg sad så langt fra tv-skærmen som overhovedet muligt og prøvede at drukne lyden af talentløse aber ved at lave sådan noget her:
Jeg overvejer at få Rotten til at brøle henover det, og kalde projektet for Blindt Raseri. Det er en tanke, jeg har gået med længe, og nu prøvede jeg for første gang at iværksætte projektet i går: det viste sig at være overraskende let! Ovenstående blev lavet – uden forhåndsplanlægning – på lidt over en time, fra tanken “nu skal jeg da lave et stykke musik mens DR voldtager min kones intelligens” til “nu er jeg færdig”.
Her til morgen gennemførte jeg The Simpsons Game til Wii. Jeg har snakket om det før, så jeg vil ikke sige så meget, andet end at det var forfriskende at se et videospil være så bevidst om dets egne fejl og mangler, for ikke at nævne endeløse klichéer.
Jeg fik også Destroy All Humans: Big Willie Rising af min moar, og det spillede jeg et par baner af. Har aldrig spillet nogle af de foregående, men humoren er dejlig forfriskende – som en Invader Zim i 70′erne – og selv om jeg lige skal vænne mig til kontrollen, så er den ved første øjekast meget lettere at styre end Simpsons.
En ting, jeg dog ikke kan lide ved det er, at de fleste af baner ser ud til at køre på tid, og jeg hader den slags unødvendige stressmomenter. Men på den anden side, alle Wii-spil kører jo på tid. Mere præcist, den batteri-tid, der er tilbage i ens Wii-mote. Hø-hø-hø…suk. I made myself sad.
Så i dag en pakke flødeboller i Fakta, hvis slogan var noget i retningen af, “Ligesom de gamle dage!” Mener de dengang, de hed “negerboller”, og racisme var noget, der kun gik ud over et ubetydeligt mindretal? Fucking idioter.
Så ca. 10 minutter af filmen Doom i går. Jeg nægtede at se den da den kom ud, selv om jeg elsker computerspillet. Ikke fordi The Rock havde hovedrollen – den slags kan jeg godt overleve – men fordi de havde tøset ud og ladet monstrene være resultatet af en eller anden svanset mutation, i stedet for at komme fra Helvede. I går så jeg så ti minutter, fra da de bar “Dr. Carmack” (nuttet) ind og til en eller anden bibelciterende spasser blev overfaldet i hvad jeg ikke kunne lade være med at kalde “the sewer level”. Da indså jeg, at ikke nok med at Doom-filmen har pisset i brede stråler ud over dets originalmateriale til et punkt hvor det er blevet så nedvandet, at det knap nok har noget med originalmaterialet at gøre. Det er tilmed en pissedårlig film oveni. Fuck, selv Resident Evil var mere underholdende – og havde mere med originalmaterialet at gøre. Gad vide hvor mange ludere og cokeblokke iD Software har fået af filmskaberne for at lade dem voldtage Doom på den måde? Mange, er mit gæt.
I den mere lystige afdeling fik jeg et opkald i dag. Vi har fået en ny lejlighed, hvis vi vil have den. Roskilde centrum, lige ved siden af stationen. To værelser. Mindre toilet, men større køkken. Og billigere end den, vi har nu. Nu må vi lige kigge på det økonomiske, men umiddelbart er jeg psyched som bare fanden. Jeg helmer ikke før alle tænkelige muligheder for at skrabe indskudspengene sammen er afprøvet, og det inkluderer at bryde ind hos en lottomillionær, hvis jeg kan finde sådan en, og sælge ham eller hende til slaveri. (Det ville jo være for let bare at hugge hans penge.)
Og nu: en anbefalet playliste. Skaf disse numre. I kan takke mig senere: The Young Gods: “About Time” (fra pladen Super Ready/Fragmente, Ipecac) Gary Numan: “Warriors” (fra pladen Warriors, Beggars Banquet) Kampf Mekanik: “March Mein Führer” (fra vores Final Deployment-skive) Lee Groves: “Track 4″ (fra soundtracket til Carmageddon, Stainless Software) Crystal Method & Filter: “(Can’t You) Trip Like I Do” (fra soundtracket til Spawn, og ja, den er bedre end versionen på Vegas)
… og slut det hele af med The Kovenant: “Acid Theatre” (fra pladen S.E.T.I., Nuclear Blast).
Godt. Lav nu et mega-mix med alle disse numre, der varer under tre minutter. For det har kørt i mit hoved siden jeg fik den boligopringning. Booya.
Hej med dig
Jeg hedder Troels Pleimert. Dette er min blog.
Det er for det meste ikke en særlig spændende blog, for den har ikke nogen egentlig målsætning, målgruppe, veltilrettelagt indhold eller nogen relevans overhovedet for langt størstedelen af landets befolkning.
Det er faktisk ikke meget mere end en offentlig dagbog af en gut, der elsker vinylplader, adventurespil, amatørmusik, TV- og film-mediet, og galoperende sarkasme.
Så er det sidste opdatering fra den gamle lejlighed. Vi er tidligt oppe i dag og få resten af lejligheden rengjort, og kl. 9.30 skal jeg ned i den nye lejlighed og få et sæt nøgler i hånden. Det bliver stort.
Seneste kommentarer