The horrible curse of horribleness

november 28, 2009 at 1:02 pm | In 5584 | Leave a Comment
Tags: ,

Well, så er vi mere eller mindre tilbage på square one. Pelle, vores trommeslager, besluttede sig for, i 11. time no less, at han ikke havde tid til at være vores trommeslager alligevel. I dag skulle vi også have været ude i Bjørns kælder og snakke musikvideo, men ovenpå de nedslående nyheder har guitar-Jesper og bas-Tonny også meldt fra (ud fra deres egne personlige, tragiske omstændigheder), så … Det var ikke så meget musikvideo, det blev til i denne omgang. Eller live band.

Nu skal jeg til at finde en trommeslager igen. Hvorfor er de så svære at finde? Trommer er ikke et svært instrument.

Nu tager Donut og jeg ud til Bjørn alligevel og laver god, gammeldags ballade, ligesom i de gamle Kampf-dage. Måske kommer der noget musik ud af det. Det kunne gå hen og blive helt hyggeligt jo.

Ugen der mildest talt gak

november 22, 2009 at 8:04 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: ,

Well, Alchemy live-band-middagen i går gik i vasken. There’s no other way to put it. Folk kan ikke gøre for, at de er syge osv., men jeg håber sgu ikke det bliver en trend. I næste weekend skal vi som sagt mødes og rent faktisk lave aktive sager med videokamera, så der håber jeg folk er friske (og har dobbeltchecket deres kalender for at eliminere potentielle dobbelt-booking-bøffer!).

Men heldigvis er nyhedssfæren gået fra at være stupid til bare at være lettere bizar. Den store Hadron Collider i Schweiz, som meget uintelligente mennesker kalder ‘dommedagsmaskinen’, er brudt sammen fordi en fugl tabte et stykke baguette ned i noget vigtigt. I stedet for at kalde det et hændeligt uheld er forskernebegyndt at teorisere om, at det måske ikke var så tilfældigt alligevel. Eventuelt fordi de har en al for meget fritid om hænderne mens de booter lortet op igen?

Lidt mere stupidt er det, at vi pludselig har fået en EU præsident. Uden nogen blev spurgt. Det ville måske ikke være så slemt igen, hvis han bare var en passende kølerfigur uden nogen egentlig magt — som onde tunger ville påstå var tilfældet med den amerikanske ditto. Men når Van Rumpe her går ud og laver udtalelser som “Tyrkiet er ikke og bliver aldrig medlem af Europa!”, så ringer der en farlig klokke. Specielt når hans Wikipedia side kalder ham en l’horloger des compromis impossibles — en, der kan få ellers umuligt-udseende kompromiser i hus. Det gælder åbenbart for alt andet end Tyrkiet.

Se, nu er jeg blevet reduceret til at reposte historier, vi allerede har snakket om på boardet. Kan Arek ikke snart skrive en bog til? Hvor er Pia Kjærsgaard og hendes galoperende racismebrigade henne? Jeg er ikke forarget nok, og jeg skal til min mor’s fødselsdag. Som et Kinder mælkeæg ville protestere, så går det bare ikke.

Det går bare ikke.

Sæson for Stupid…e Musikvideoer!

november 8, 2009 at 10:56 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: , , ,

Bla bla Sundhedsstyrelsen spiller for galleriet og lader som om hash er skadeligt bla bla bla Microsoft tuder fordi de ikke vil indrømme, at deres Office er noget lort wah bla blu bla Jesper Bay har stadig ikke styr på hvordan internettet fungerer hubli bubli wubli på trods af Obama kører USA stadig neandertalsk “øje for øje”-stil og bruger resterne af WTC til at bygge et fucking krigsskib bla bla bla bla Bill O’Reilly er en pik.

Alt det vidste vi nok godt i forvejen.

Hvad vi ikke vidste var, at Alchemy skal til at indspille sin første musikvideo til “The Talent Show”. Jeg glæder mig! Vi holdte første møde desangående i fredags, og i slutningen af denne måned skal vi ud og ’scoute locations’ i og omkring vores gæstevokalists hus. Jep, det bliver low-budget på den harske måde, og det kan vi lide.

Knap så fedt var deltagerantallet til dette første møde — fra bandet dukkede kun den ene guitarist op, foruden instruktøren og gæstevokalisten — men jeg ser positivt på det, og håber ikke, det bliver en trend. Vores nye trommeslager lægger i øvrigt stærkt ud ved at melde fra halvanden time før mødet med en erklæring om, at han var begyndt at kaste op i stride strømme. Vores forrige trommeaspirant lagde ud med at køre mig over med hans bil. Det er den omvendte Spinal Tap, det her.

“Hvorfor overhovedet en musikvideo?” spørger du måske, og det er et godt spørgsmål. Det er ikke for at erobre Boogie-listen eller noget tilsvarende stupidt; så blåøjet er jeg bestemt ikke. Det er mere fordi a) det er sjovt, og b) folk behøver ikke at kunne lide musikken for at sende en video videre til deres venner — og det visuelle medie er som regel godt til at få opmærksomheden op at ringe hos folk, der normalt ville være ligeglade. Viral marketing, folkens.

(Men jo, det er nok mest af førstnævnte grund, vi gør det.)

Nu krydser jeg bare fingre for, at jeg kan tromme samme entusiasme op i resten af bandet som guitar-Jesper og jeg har.

Mini-ferie

september 8, 2009 at 1:07 pm | In 5584 | 1 Comment
Tags: , , ,

Det var noget af en weekend! Okay, faktisk ikke, men nu er der alligevel gået en uge siden sidste opdatering, så hvorfor ikke give los på tidligere sprogsucces’er … ah, fuck it. Enough of this crap.

Den foregående uge har været min lille “ferie” fra specialeskriveriet, for der gik jeg og ventede på at min spørgeskemaundersøgelse blev færdig. Det blev den i går. 230 mennesker har besvaret, og det synes jeg fandme er imponerende — et skoleeksempel i hvordan kommunikationsmedier med en kommunikationshastighed lig nul er et fantastisk snowballing-medie. Men det vidste vi jo alle sammen godt i forvejen. Jeg er bare imponeret — og særdeles taknemmelig — for de 230, der har besvaret. Alt det, bare ved at poste et link på Facebook, Twitter og i en RUC-mail adresseret til samtlige kommunikationsstuderende? Fest! Fest, indeed!

Hvad har jeg så brugt min ferie på, spørger du? Tja. Jeg har købt samtlige sæsoner af Monty Python’s Flying Circus til den nette sum af 200 bobs, og fik den pakket pænt ind som gave til min kone. Hvorfor det? Fordi vi tidligere havde investeret små 50 dask i den eminente koncertfilm Live at the Hollywood Bowl, som jeg husker fra min barndom, og under en af de mange gange, vi har set den, udtalte hun skæbnesvangert, “Vi mangler sgu noget mere Monty Python i vores DVD-samling.” Hun havde så ret.

Vi har også underskrevet lejekontrakten for vores nye lejlighed — så selv om jeg skrev i forrige opdatering, at lejligheden var sikret, så er det faktisk først sandt nu. Og det var lige ved at gå galt: kontrakten blev faktisk afleveret et par dage for sent, men heldigvis var der ingen skade sket. Er du gal, der var panik på et kort øjeblik, men nu ånder alting fred og ro. And now it’s doubly, triply, quadruply official: vi flytter til Knudsvej i Roskilde halvvejs igennem oktober måned!

Så hvis der er nogen, der savner en “halvanden-værelses” lejlighed midt i Trekroners ghetto, med knallertkørende Brøndby-fans som naboer, et toilet, der er større end køkkenet, og en særdeles uheldigt placeret skillevæg midt i det hele — for ikke at nævne et antal vinduer, der ville få Big Brother-huset til at se ud som Jehovas Vidner-Borgen — så må I hellere slå til nu.

Jeg har iøvrigt også sendt Practically Sentient afsted til Gaffa, Danish Metal og P3. Gaffa — fordi de har demoanmeldelser i deres blad; kryds fingre. Danish Metal — fordi de i sin tid var søde nok til at anmelde Arnts cd, Coxa, som jeg leverede vokaler til, og mon ikke de har lyst til at anmelde mere fra os? Og P3 — for funsies. :)

P3 fik endda både pladen med de 12 numre, og singlen, “The Talent Show”, med dens seks remixes. Om de så gider spille den — det ved ingen. Som sagt: det er kun for funsies. Eller, shits ‘n’ giggles, om I vil. Men I siger til hvis I, mod al forventning, en dag skulle høre noget af mit på landsdækkende radio, ikke? ‘Cos that would be awesome. Totally unlikely, I know, but still awesome.

Btw, hvis I har nogle andre forslag til steder, jeg kan sende den her skive hen, så kom endelig. Jeg har to ekstra konvolutter til formålet.

Nå ja, Donut filmede jo iøvrigt pladens release party. Det er der kommet en særdeles skæg video ud af:

Jeg sidder iøvrigt og leger med tanken om at sælge en meget limited-edition fysisk kopi af skiven fra Spændstig Musik. Den ville indeholde en bonus disc med blandt andet spritnye remixes af andre Alchemy-numre end “The Talent Show”, og mit endeligt-færdige cover af “Central Park” (fra Last Ninja II), som nu indeholder the long-lost midterdel, OG en sprød guitarsolo fra Dion’s side!

Det ville selvfølgelig bare være en CD-R kopi, men tricket ville være, at numrene på den bonus disc ikke røg op på internettet eller noget — så hvis man havde den, så havde man for en gangs skyld noget eksklusivt af mit. :)

Plus, den ville involvere en fire-siders booklet med sangteksterne til selve pladen, i farver og det hele. Igen, håndlavet, så ikke noget professionelt her. Men stadig lidt cool.

Jeg fik også brugt dagen i forgårs på at lave en medley af mine yndlingsnumre fra Space Quest-serien, men den er jeg mindre sikker på ville flyve hvis jeg prøvede at sælge den — selv om det kun er en CD-R. Vivendi er nogle GRIBBE, er de!

Anyway. Har jeg ikke ramblet nok nu? Jo, det har jeg. Hvis I har lyst til at bidrage med et remix til bonus disc’en, så sig bare til — p.t. kan I få multitracks fra alle numrene på Practically Sentient OG Everyone Loves a Murder Mystery, og jeg arbejder på at få multitracksene fra Complacency Kills — selv om de i øjeblikket ligger på en laptop, der er pænt knust. Men mon ikke det skulle være muligt — lortet tænder jo, så man kunne prøve at give den en skærm og se hvad den sagde til dét.

Gud, jeg rambler stadig. Nu må jeg hellere stoppe. Kæft, Troels!

Release Party: The Aftermath

august 9, 2009 at 2:59 pm | In 5584 | 5 Comments
Tags: ,

Hold da helt fest. I går var der release party på min “plade”. En masse venlige og rare mennesker dukkede op og var flinke nok til at lytte til den, og nogle af dem havde endda pæne ting at sige om den! Den slags er jeg overhovedet ikke vant til. Så nu vil jeg sige nogle pæne ting om andre mennesker:

  • Den Plante! For fanden hvor er det vildt, du kom! Du er som altid det mest festlige – og sundhedsfarlige – indslag i mit liv.
  • David! Du har så meget tålmodighed med mig, at det er lige før jeg kan anklages for at være bigamist. Undskyld jeg glemte dig i min takketale, men tusind tak fordi du gad synge på min plade!
  • Jon! Uden dig og dit kørekort, for ikke at nævne din venlighed og tålmodighed, havde der jo slet ikke været nogen fest. Dét og så din uforlignelige evne til at skabe drama hvor der ingen spænding er.
  • Donut! Du har jo mixet skiven, så du er nok lige så træt af den som jeg er. Men alligevel dukkede du op med videokamera og bevisførte den uhellighed som aftenen var. Og så fulgte du mig hjem, hvilket er helt storebroder-agtigt, på trods af du er tre år yngre end mig.
  • Kastekniven! Fantastisk at du kom. Undskyld jeg ikke fik snakket så meget med dig. Jeg håber alligevel du nød aftenen.
  • Arnt, din galning! Som jeg skrev tidligere i dag: vi lever så meget et dobbelt-liv! Det ene øjeblik, rockstjerner i vores eget hoved med krads guitar og skrigeri til følge; det næste, Bon-Bon Land og rub-on tattoveringer.
  • Brian! Nu kender jeg dig ikke så godt endnu, men alle, der har Monkey Island på en Amiga er automatisk i min cool-book.
  • Dion! Hasse! Formanden! Mine TMD-homies! Hvor var det skønt I kiggede forbi! Speciel tak til Laust, fordi han a) fandt mig med en kat i går, og b) tilbød Jon og jeg morgenmad i dag. Og tak til Dion fordi han kan spille guitar – den eneste guitar på pladen, der er spillet gennem en rigtig forstærker!
  • Jesper Frost, Tonny og Djani: er ked af I ikke kunne komme. Men jeg elsker jer alligevel.
  • Min fantastiske kone! Fordi det er så unfair, at hun ikke var der i går, når a) hele pladens koncept handler om hende, b) hun vist nok ikke har hørt pladen endnu, og c) jeg savner hende så meget, selv når jeg er omgivet af endeløse mængder slet underspillet homo-erotik.
  • Kenny dukkede ikke op, men han var med til at brænde The Talent Show singlen, så han skal også have tak!
  • Tyskeren skal have stor tak fordi han passede på Jons laptop. Og fordi han var der, selvfølgelig.
  • Alle, der dukkede op! Undskyld hvis jeg ikke har nævnt dig personligt. Jon og jeg var jo ikke decideret ædru da festen begyndte, men vid blot, at hvis du var der, så gjorde du festen bedre. Tak til alle!

Som I nok har regnet ud, så var det en ret vild aften. Jeg håber, folk morede sig — for det så de ud som om de gjorde, og det ville være uhøfligt at fake det.

Donut optog video. Jeg er ret splittet om jeg har lyst til at se det eller ikke.

Nåja, pladen kan iøvrigt hentes fra Spændstig Musik. Men det tror jeg, alle der læser denne side vidste i forvejen.

Opturspræget

juli 25, 2009 at 7:53 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: , , , ,

Har haft et par seriøse optur-dage her på det seneste. Det er lige før jeg bliver bange for hvordan mit humør kommer til at blive når opturs-ting ikke falder ned over mig som candyfloss-regn på en efterårsdag i La-La-Land. Gun to head, så gætter jeg på “bitter.” Men opturen fortsætter stadig, så lad os fokusere på den.

Specialet går godt – i hvert fald efter mine standarder. Jeg får skrevet en del, og er oppe på 40 sider nu. Det i sig selv er grund nok til forsigtig optur i min bog (min bog?).

I toget i onsdags løb jeg tilfældigvis ind i min gamle chef fra GUF i Roskilde, Daniel, og vi snakkede om de gamle dage før biksen blev til en sushirestaurant, fremtiden for verdensfirmaet (ikke decideret lys), britiske komedieserier, Pirate Bay, spilindustrien, og god knows what else. Fik hans nummer, og det står vist på en uformel hyggedag engang i fremtiden – det kunne gå hen og blive rigtig skæg!

Asger Mygind, der spiller trommer for bandet Smuld, som jeg har himlet op om en million gange og gør det gerne igen, leverede et i sandhed røvsparkende remix til “The Talent Show”, som jeg har gået og hørt nærmest non-stop på vej frem og tilbage i det Trekronske. Sammen med min egen Last Ninja-version. Og DubFx’s sang “Made”. Men mest Asgers remix.

Nå ja, singlen “The Talent Show” er iøvrigt på syv numre (inkl. originalen); Weltkansler måtte i sidste øjeblik erkende, at de ikke kunne nå at remixe sangen. Det er også fair nok. Vi har stadig et radio-edit, et kælder-industrial-remix, et dance-remix, et spacey-remix, et dance-industrial-remix og Asgers førnævnte “av-mine-tænder”-remix at gøre godt med. Jeg tror, vi klarer den. :) Nu skal jeg bare ha’ brændt fysiske kopier til alle dem, der kommer til release partiet den 8. august.

Det var iøvrigt også mens jeg hørte Asgers remix i hovedtelefonerne foran en flaskeautomat, at jeg fik endnu en optursfornemmelse. Just som Bjørn sang, “Just give me my fifteen,” havde jeg lagt sidste flaske i automaten og trykket på bon-knappen, og ud sprøjtede femten kroner. Jeg mener, perfekt timet til musikken. Tee-hee. Jeg er ikke skæbne/karma/overtroisk/whatever-typen, men dét var lidt specielt. ;)

Oven på det hele finder jeg så ud af, at i onsdags mødtes to af mine all-time største musikalske helte, Trent Reznor og Gary Numan, i London – på scenen – og gav den smadder. Bare tanken var nok til næsten at sende mig i coma af lykke, og da Numan trådte bagom Polymoog’en under “Metal” og spillede synth-riffet til “M.E.” var jeg nær kommet i bukserne.

For det ikke skal være nok, så havde min kone lavet en kæmpe ladning frikadeller samme dag, som det tog to dages intensiv frikadellefetish at gøre kål på.

Mmm, life is good.

Sejltur i Holbæk-vande

juli 20, 2009 at 2:45 pm | In 5584 | Leave a Comment
Tags: ,

Var ude og sejle i Holbæk med Leonard, Walter, Donut, Thorbjørn, Guffe og Allan + Allans kæreste i lørdags. Det var djævlme hyggeligt. Skybrud? Mærkede vi intet til.

Ellers går tiden med speciale. Og at lære at spille den her:

Alchemy: Central Park (Ninja Vanish!)

(Standard amatørmusiker-disclaimer: Ja, trommerne suger. Ja, guitaren falder ud af stemning et par gange undervejs. Ja, anden halvdel af originalen mangler. Nej, det er ikke særlig tight spillet. Det er bare for sjov. Den er overraskende let at spille, men åh så damn catchy.)

Ting, der er krak

juli 11, 2009 at 10:26 am | In 5584 | 2 Comments
Tags: ,

Er det ikke krak, at Grace fra Gabriel Knight nu er hende den hysteriske abe i King of Queens? Jeg nævner det kun fordi jeg stadig er lidt snottet og hoster, og min stemme som resultat lyder lidt som Leah Remini, der har røget en Marlboro for meget.

Nej, ved I hvad der virkelig er krak? Den koreanske tegnefilm, jeg så hos Donut i går. Jeg ved ikke engang om ord kan beskrive den retfærdigt: et dystopisk fremtidsscenarie, hvor befolkningens afføring bliver omdannet til vanedannende blå slikkepinde, som fik oversættelsen “juicy bars” i underteksterne, og visse dele af befolkningen har muteret sig til stupide små evigt-grinende blå væsner, kaldet “the Diaper Gang”, som ikke længere kan skide, men som er så afhængige af “juicy bars” at de ofte griber til meningsløs vold for at få fat på dem. Det var kun præmisset. Jeg måtte smutte fra den sidste halve time, så jeg kan ikke give en fyldestgørende anmeldelse, men er du da krak hvor skal jeg se den færdig.

Men men … ved I hvad der virkelig, virkelig er krak? I går færdiggjorde Donut og jeg mixet på Practically Sentient, min nye “plade”. Jep, den er færdig. FÆRDIG. Jeg har just her til morgen siddet i CD Architect og lagt hånd på CD-masteringen, så numrene glider over i hinanden på den måde, jeg gerne vil have dem til. (Bare rolig, der er ikke gået for meget Sgt. Pepper i den.)

I næste måned vil David og jeg være værter for et release-party, og I er alle inviterede. Pladen vil blive spillet højt, og man vil få fysiske kopier af den (eller singlen, “The Talent Show”) smidt i nakken, om man har bedt om det eller ej. Det bliver stort.

Og nu: et billede af den stolte far, der vendte hjem i går ved 22-tiden med en lille hvid plasticpose. Den lille hvide plasticpose indeholder den eksterne harddisk, jeg fik af mine forældre i julegave, og dén indeholder de 12 færdige numre, der udgør min plade. Woot!!

It's in the bag, bitches. Literally!

It's in the bag, bitches. Literally!

Lidt mix, lidt remix

juni 15, 2009 at 10:43 am | In 5584 | 1 Comment
Tags: , ,

Okay, det var kun tre sange, vi fik mixet. Så gik der bork bork i den, og guderne må vide hvad der skete efter det.

Nu prøver jeg desperat at fastholde koncentrationen oppe på specialekontoret — som jeg iøvrigt fandt ud af ikke var så efterladt som jeg først havde bildt mig selv ind. Men det er fint nok; der er to computere og ingen sure miner over, at jeg havde ryddet hendes ting væk og fjernet hendes navn fra døren. Jeg styrer til det med førstehåndsindtryk.

Jeg havde inviteret en flok mennesker til at remixe min første ’single’ fra min kommende ‘plade’ (anførselstegnene er vigtige; man kan ikke kalde det en plade når det bare er en billig, hjemmeproduceret CD-R). Allerede nu har jeg fået et remix tilbage:

The Talent Show remixes

(Nej, det er ikke færdig-mixet, så jeg ødelægger ikke så megen overraskelse.)

Det er den flinke mand ved navn Jesper, der står bag — som også var guitarist i Alchemy live bandet, dengang dét stadig lød som en god idé. (Well, det gør det vel egentlig stadig.)

Gad vide hvor lang tid det kommer til at tage at mixe resten af skiven. Hvis vi kun når tre numre per session, så kommer det sgu til at kræve en del tid. Og en del Kahlua.

Jeg har næsten lavet en plade

maj 15, 2009 at 9:37 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: , ,

I toget i går gik det pludselig op for mig hvor tæt jeg er på at have Practically Sentient færdig. Bjørn er i gang med at indspille sine vokaler til “The Talent Show”, og jeg mangler bare at indspille slutningen af “Down the Well” og få Davids vokal på “When the Tide Breaks”. Og så skal “Watching the Tide” også lige fixes; tror jeg går lidt i retningen af sangen “The Downward Spiral” fra NIN-pladen af samme navn. Så skal skidtet bare mixes hos Donut, og så har jeg en plade!

Går allerede med planer om at sende “The Talent Show” ud som mini-single med remixes og et specielt wimpy radio edit — hvis nu, stik mod al forventning, P3 skulle være interesserede. Hey, der er intet galt med at drømme. Det ville være super-sjov ironi at have “The Talent Show”, som handler om hvor meget jeg hader denne 15-minutes-of-fame-kultur vi har gående for tiden, spille hos de samme mennesker, der har forpestet Danmark med X-Factor.

Tracklisten er endt på tolv numre, og ser i skrivende stund sådan her ud:

  1. The Tide Rolls In (1.21)
    En kort intro. Hader iøvrigt når folk gør det, for man ender altid med at starte pladen på track 2 efter at have hørt introen én gang. Men den sætter et tema op som bliver forløst i sidste nummer.
  2. Holy Fire (3.30)
    En balls-out punk-sang med David Warmind på vokal. Han skrev også det meste af teksten.
  3. The Talent Show (5.11)
    En ret poppet industrial-rock sang om hvor meget jeg hader X-Factor. Lyder som noget fra Kampfs gamle storhedstid. Har også Kampfs forsanger, Fuad von Loop med på vokal.
  4. From Genus to Livestock (3.17)
    En pænt arrig punk-metal sang i 7/8 med skrigervokaler.
  5. Watching the Tide (2.21)
    En lille instrumental fætter med min første guitar-solo nogensinde.
  6. Down the Well (p.t. 3.42)
    En ret skumleren industrial-sang. Donut sagde versene lyder som noget Kashmir-agtigt, mens omkvædet er en sand eksplosion af guitar og smadre-trommer.
  7. The Recluse (5.28)
    En ret nuttet synth-pop sang om en voyeur. David er tilbage på vokal, og den har en ekstremt nuttet synthesizer-solo i midten. Kan en synthesizer være bluesy? Min kan!
  8. Make It Stop (3.50)
    Synth-pop-funk! David igen, med en decideret slesk tekst og vokal. Iøvrigt påpegede Donut, at jeg — uden at vide det — havde brugt en trommesample som Chemical Bros. også brugte i “Block Rockin’ Beats”. Jeg tog den seriøst bare fra et sample-bibliotek uden at tænke videre over det. That’s my story and I’m sticking to it.
  9. No One Around (4.14)
    Prodigy-møder-Pet Shop Boys. Breakbeats og nuttet synth-riff med lidt krads-guitar for good measure. David og jeg havde faktisk skrevet tekst til den og indsunget noget vokal, men det endte med at lyde lidt for meget som en gammel Kampf Mekanik-sang, “Animal Assisted Therapy”. Så jeg tror, jeg holder den instrumental. Det overlever David forhåbentlig.
  10. When the Tide Breaks (4.47)
    Pladens holde-i-hånd-lad-mig-se-jeres-hænder sang. Frem med klaveret og den jazzede 6/8-taktart. Dion indspillede noget aldeles fed blues-guitar til den, og David tager lead-vokalen igen.
  11. The Tide Rolls Back (2.21)
    Igen temaet fra introen, denne gang med noget spooky ekko-guitar, courtesy of Leonard Kramer — som sprang min guitarstreng og indspillede resultatet.
  12. Delay the Cataclysm (4.59)
    Forløsning! Riffet man har hørt i de to introer er hoved-riffet i denne sang — nu bare i 7/8. Den ender selvfølgelig i rent guitar-kaos.

I dag skal jeg ned og lave en Kapitalen Klash-plade med Arnt. Vi får besøg af Rune E. fra Lydstat, som medbringer digte og en megafon. Det skal nok blive godt.

Næste side »

Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.