Eksperimentet

Så skal der ske noget! Over påsken har det hele stået i det meget kreative hjørne, lige afbrudt af en hyggestund med BorgTu udenfor hans institut på en af forårets første rigtige solskinsdage og en påskefrokost. Det minder mig om, jeg mangler stadig at fejre forårets første solstråler med Planten ved vores gamle stamsø i Holbæk! Satans til dårlig timing, det forår har: der er RUC MGP i næste uge, som skal øves op til, jeg skal læse op til speciale, og jeg har to separate aftaler til musikindspilninger. Wow, nu er jeg for hurtig med mig selv.

I lørdags sad jeg alene hjemme fra kl. 9 om morgenen til kl. 22 om aftenen og legede med AGS. Seat-of-your-pants design. Jeg lavede endda musik til det, og det er ikke helt så krads som mit første forsøg. Med det sagt er det ikke ligefremt kønt heller – men damn, det er sjovt at lege med. Helt utroligt hvor legende let det er at lave noget, som man var åbenmunds begejstret for som ung knøs. Denne gang laver jeg det helt uden fortanke eller planlægning; intet design-dokument eller noget; alting på stående fod.

Jeg ville faktisk have kørt stilen helt ud og lavet det hele i forældede programmer, men det er sværere end man skulle tro. Grafikken og animationen er lavet i Autodesk Animator 1.0 til DOS … men er desværre nødt til at hive det forbi vores gode gamle ven Photoshop for at skære sprites til og gemme det i et format, som AGS kan lide. Jeg ville have lavet traditionel MIDI-musik til det, ligesom de gode gamle dage … men min gamle MIDI-sequencer, Musicator til Windows 3.1, kan ikke lide mit M-Audio USB MIDI-keyboard, og Windows’ nye, fancy wavetable-emulator-synth lagger iøvrigt så groft, at det er umuligt at indspille i real-time. Så musikken er lavet i Reason, men på meget kort tid, og lyder faktisk lidt tracker-agtig, så det fungerer egentlig meget godt. Og så ville jeg også have lavet et 3D-renderet logo hvor der stod “Boardet Entertainment un-proudly presents” i trueSpace 1.0 til Windows 3.1 — og det gjorde jeg også … men så snart jeg ville rendere AVI’en fik den et slagtilfælde og døde i mine hænder. På begge computere. Tilsyneladende fik den chok over de codecs, den kunne vælge imellem.

Efter at have stirret på det i tretten timer mens jeg hørte vinylplader og drak en stille Liebfraumilch tog jeg op på Korallen og viste stolt mit halvfærdige værk frem. BorgTu, Vandelay og special guest star Tyklingen var høfligt interesserede, og Tyklingen spillede igennem det, jeg havde lavet ind til videre, men i bakspejlet ville det nok have været federe for alle involverede hvis jeg var dukket op med et spil, man rent faktisk kunne gennemføre.

Jeg fik også lavet musik – har nu fjorten-femten sange til “min plade” (dejlig arrogant betegnelse), som i mit hoved ender med en flot trackliste på 12 numre. På søndag synger den navnkundige Bjørn Røræg sit bidrag ind, og mandag tager jeg ud til Donut, som skal mixe pladen, og spiller hvad jeg har ind til videre. Krabben kunne endvidere proklamere, at han havde lært den sang, han sagde ja til at spille på, og at vi sådan set bare skal finde en dato hvor det kan komme i hus. Og så kunne det være David lige skulle forbi og indspille nogle flere vokaler, for min egen stemme står simpelthen ikke til, uanset hvor meget autotuner, jeg smider på den — bortset fra når jeg hyler som en lille dreng, hvilket jeg også skal have gjort snart.

Efter denne plade prøver jeg at lave noget mere elektronisk. Jeg går lidt og leger med tanken om at påbegynde det længe-ventede Grafikfejl-projekt, som David og jeg længe har gået og snakket om, og inkludere min gamle gruppekammerat, Morten Rubæk, i sangskrivningen. For han var djævlme sjov at skrive musik sammen, da vi lavede rejsetidsgaranti-videoen til workshop på Kommunikation. Vi lavede desuden også et nummer til — midt i en frokostpause i RUCs kantine på en laptop — som kraftigt pegede i retningen af, at vi kunne lave pissegod musik sammen.

Ja, jeg skriver også speciale, men det er ikke så interessant at skrive om her. Endnu. Kan være det bliver senere, jo.