Der kører en reklame på tv for tiden for en hygiejne-dims til badeværelset. Det er en af de der sæbe-dispensere, men den her kræver batteri (allerede dér melder der sig et alarmsignal, men det springer vi let og elefant over for denne gang). Det er en af de her:
Afbildet: dims.
Salgstalen i reklamen går på, at dit badeværelse simpelthen er den største bakteriebombe i den kendte verden, kun skarpt forfulgt af et lorteindsmurt hjørne i Calcuttas værste slumområde, og denne dims i al beskedenhed kan vise sig at være den vigtigste livsreddende dims, du nogensinde har investeret i.
Det her er hvad der sker når man Google Image Searcher efter "soapy" med safe search slået fra.
Tilsyneladende redder det faktum, at du ikke behøver røre pumpen, altså i nogen kærlig eller anden taktil følelsesmæssig berøring, dig fra alle de dødsensfarlige mutantbakterier, din familie render rundt og smitter pumpen med.
Her er mit spørgsmål: Er man ikke i gang med at vaske hænder?
Altså, hvor vigtig er bakterieniveauet på netop det apparat, der skal facilitere end forhindring eller uskadeliggørelse af de bakterier, den nu beskytter os fra?
Er sandsynligheden for, at en bakterie kan nå at gå så hardcore til angreb på vores immunforsvar på de 0,5 sekunder, det tager at bevæge hænderne fra sæbepumpen ned til det allerede-rindende vand, så store, at vi ligefrem skal gå ekstra forsigtigt til værks?
Det bedste — eller, okay, det mest tragikomiske — ved sagen er, at da jeg prøvede at google efter førnævnte produkt forinden jeg begav mig ud i at skrive dette indlæg, så kunne hverken jeg eller min hustru huske hvad pokker, det hed. Vi fandt noget, der ligner. Men det er ikke den fra reklamen.
Reklamer virker.
