“Vi behandler vores kunder som direktører,” mig i røven.
De forventer, at vi køber en telefon fra denne mand. Så lidt respekt har de for os.
Nogle husker måske mine tweets frem og tilbage med Telmore, som skal forestille at være et af disse små, underkuede mobilselskaber her til lands, der kæmper den gode kamp mod mobil-tyranniet. Det vidste jeg godt var pis og papir i forvejen, da de er ejet af TDC og dermed er en del af mobil-tyranniet.
Kort fortalt fungerer Telmore på den måde, som jeg gætter på de fleste andre mobilselskaber i virkeligheden fungerer: Lok kunderne ind i biksen med et eller andet slagtilbud, der lyder helt urimeligt for godt til at være sandt, efterfulgt af en smøre af “fine print” (eller “det, der står med småt” på dansk) som, hvis den blev skrevet ud i almindelig 12 punkt Times New Roman, ville fylde omtrent det samme som det Gamle Testamente.
Denne smøre “fine print” er der, hvor du, som ved alle handelssituationer, der involverer “fine print,” bliver taget i røven. Den kunne lige så godt have overskriften, “Og sådan her tager vi jer i røven.”
Tag mine penge! De fylder alligevel for meget!
Men alt det er der ikke noget nyt i. Jeg har ikke nogen anden at sparke over skinnebenet end mig selv for, at jeg faldt for deres øregas i første omgang og fik en telefon, der nærmest ingen lagerplads har, til en sammenlagt månedlig pris, der langt overskrider kategoriseringen “fornærmende.”
Let’s break this down quick: Jeg køber en WildFire S, som skal betales af hver måned. Fint. Oven i det skal jeg have et abonnement for, at der overhovedet er liv i telefonen — at den kan ringe, skrive, osv. Også fint. Oven i det skal jeg så fylde taletid på den, så den også rent faktisk kan alle de ting, jeg betaler abonnement for. Okay fint igen. Man skulle tro, dette var et rimelig simpelt regnestykke, uden større problemer.
Telmore har endda en sms-tjeneste, der informerer kunderne om, at nu er man ved at løbe tør for taletid. Den er bare til at lukke op og skide i. Den fungerer i praksis ligesom en fodbolddommer, der er kommet 45 minutter for sent til første halvleg, fløjter kampen i gang og, to sekunder senere, fløjter den ud igen.
Disse fire sms’er er trillet ind på samme tid — kl. 10.17 her til formiddag — og jeg sværger, de er citeret i kronologisk rækkefølge:
Telmore: Kære kunde. Din TELMORE-saldo har passeret 50 kr. Saldo er nu -244,06 kr. Husk at tanke op på Mit TELMORE eller via din mobil på m.telmore.dk. Mvh TELMORE
Telmore: Kære kunde. Din TELMORE-saldo har passeret 0 kr. Saldo er nu -244,06 kr. Husk at tanke op på Mit TELMORE eller via din mobil på m.telmore.dk. Mvh TELMORE
Telmore: Din TELMORE-saldo er nu -294,06 kr. Telefonen er nu lukket for udgående trafik og lukkes snart for indgående trafik. Indbetal venligst på kontoen. Mvh TELMORE
Telmore: Kære kunde. Din TELMORE-saldo har passeret -50 kr. Saldo er nu -244,06 kr. Husk at tanke op på Mit TELMORE eller via din mobil på m.telmore.dk. Mvh TELMORE
Flot advarselssystem, hva’? Det er som at leve livet i Hellerup-luksus og vågne op i et brasiliansk fængsel fra den ene dag til den anden. Det er også påfaldende, at min saldo springer frem og tilbage fra -244 til -294 og tilbage igen. Men det er sikkert bare deres system, der er snublet over sig selv i ivrighed for at få informationen ud — du ved, nu, hvor jeg ikke kan bruge det til en skid — som en alzheimers-patient, der pludselig er kommet i tanke om, at grunden til, han befinder sig på toilettet, var fordi han var ved at pisse i bukserne.
Det har måske noget at gøre med, at Telmore, uden anden varsel end en sms den 1., lukkede for mit “ubegrænset sms” abonnement på grund af “manglende dækning”?
Dette er selvfølgelig altid en mulighed.
Eller er det fordi, jeg har begået den fejl at gøre Telmore konstant obs på hvor lidt mening, det giver, at en telefonregning kan hoppe fra +100 kr. til -250 kr. på et par dage, selv om jeg ikke foretager et eneste opkald? Det skete i sidste måned: der nægtede jeg simpelthen at bruge telefonen, fordi jeg ville holde den i plus — og der havde jeg nemlig min “fri sms” (yeah, right). Og alligevel, uden nogen acceptabel forklaring, ejheller fra Telmore selv, endte jeg stadig på de ungefär -300 dask om måneden.
Det er nemlig så smart skruet sammen fra Telmores side, at hvis telefonen bliver lukket, så skal Telmore have 50 kr. i “genoprettelses-gebyr” (selv om det hele er automatiseret). Der kan hurtigt løbe 100-150 kr. ud i sandet om måneden, fordi Telmore tilsyneladende selv bestemmer hvornår på måneden, de vil sende dig fire-sms’er-i-træk og shitcanne din telefon.
Men selv hvis man får dem til at trække ét af disse gebyrer tilbage, så hjælper det ikke det store. For det er stadig et matematisk sort hul, der foregår inde bag kulisserne hos Telmores abonnementopbygning. Jeg var inde bagved, på Telmores site, og lægge tallene sammen under min forbrugsopgørelse — og reelt set skal jeg, medberegnet to “lås op”-gebyrer om måneden, give lidt over 600 kr. om måneden for min telefon.
Min lortetelefon, der i forvejen volder mig uendelige kvaler, som jeg ikke engang kan tørre af på mobilselskabet.
Bottom line: jeg glæder mig til at blive fyret som “direktør” i det selskab. Jeg forbliver dog nedslået ved tanken om, at andre mobilselskaber sandsynligvis opererer på samme “bøj dig over skrivebordet”-facon.
(Det ved jeg objektivt at Telia, mit forrige teleselskab, gør: de sendte mig endda en fantastisk fake-regning, hvor de påstod, jeg havde ringet til mobiltelefoner i Hong Kong med mit daværende fastnetabonnement. Den ville jeg ønske, jeg havde gemt.)
Så bottom, bottom line må vel være, at det bare er surt at være mobilejer i Danmark. For ind til nogen udfordrer de grådige, bureaukratiske, kunde-jagtende, indspiste, korrupte, bombastiske og vildledende mobilselskaber her til lands, som — seriøst — alle sammen ejes af de samme to-tre mega-firmaer, så vil det at eje en telefon her til lands være ligesom at besøge en tandlæge eller en automekaniker. Man ved, man bliver taget i røven, men der er ingen alternativer.
