Cronenberg-aften?
oktober 25, 2009 at 2:24 pm | In 5584 | 1 CommentTags: Druk, Fest, Film
Vi burde fandme få medaljer i upræcis planlægning.
På IRC havde vi mumlet om, at vi skulle holde en filmaften med galimatias-instruktøren David Cronenberg som hovedomdrejningspunkt. Kun få dage senere annoncerede BorgTu, at det ville han da gerne stå for, allerede nu på lørdag!
Well, lørdag var i går. Der havde allerede været mumlen i krogene om, at det var alt for kort tid til at planlægge sådan en aften for os — ikke mindst fra min side — så planen om en Cronenberg-aften den pågældende lørdag hang i luften i usikker tilstand.
I går var så den pågældende lørdag, og jeg sad oppe på RUC og lavede realityshow-jobsamtale-præsentation (forklaring følger stadig), eftersom mit internet derhjemme stadig var fritzet. Eftersom det var lørdag og fruen alligevel skulle til noget personalefest om aftenen fik jeg inviteret mig selv op til Vandelay efter jeg havde været dygtig. Inden da nåede Tuxen at dukke op, fordi hans kæreste var midt i noget hestehviskeri, og just som han var ved at tage flugten igen dukkede Donut op.
Donut og jeg forsvandt altså op til Vandelay, stadig debatterende om den her Cronenberg-aften overhovedet ville blive til noget. Tyskeren Søren dukkede også op, men vidste meget lidt. Så mens vi sad og ventede og høre Alan Parsons Project foretog Donut adskillige kommunikative indslag i BorgTu’s retning, hvis centrale omdrejningspunkt havde noget med en tidsplan at gøre — for BorgTu har en projektor, og det var jo hos ham, vi var blevet inviteret til filmaften.
Først kom meldingen om, at tidspunktet var halv ni, men den viste sig tilsyneladende at være en misforståelse (fordi der stod “halv vi” i sms’en, hvilket Donut forstod som “halv ni”, men som i virkeligheden betød “halv ti”). Senere kom der en melding vedrørende om vi ikke kunne skubbe arrangementet yderligere en time — altså til halv elleve om aftenen. Vi var allerede ikke synderligt begejstrede for hvordan tidsplanen udrettede sig — vi ville gerne nå tre Cronenberg-film, og et starttidspunkt klokken halv ti ville altså betyde, at vi ville være godt på vej ind i nattetimerne allerede efter første film. Halv elleve lød helt forrykt.
Så det fortalte vi ham. Han skrev, “Fuck jer,” og vi troede, at dét så var dét. Men satme om manden ikke dukkede op en halv time senere, hvor vi sad!
Så nu var forvirringen total. Skulle vi til at se film? Klokken var alligevel ved at nærme sig midnat, og vi var ved at være pænt smadrede — ikke mindst mig selv, for jeg havde været oppe og aktiv så tidligt som kl. 8 om morgenen.
Jeg tog hjem. Folk gik kolde. Der blev ingen Cronenberg den aften.
Men det giver os også lidt tid til at planlægge nærmere. Som for eksempel, hvilke film skal vi se? Jeg havde en idé om bare tilfældigt at trække tre filmtitler op ad en hat, men måske ville en demokratisk afstemning være mere fordelagtig?
1 Kommentar »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI
Skriv en kommentar
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.

Jeg er bange for, at den poll ikke er skidedemokratisk alligevel. Man kan nemlig stemme mere end én gang. Så uanset hvad resultatet bliver, så skal vi trække 1 stemme fra hhv. The Fly, Videodrome og Scanners (mine valg). Jeg testede nemlig lige ved at vote to gange.
Kan vi prøve at holde den her retfærdigt, nu vi ved man kan snyde den? Enten dét, eller også leger vi den der med hatten …
Comment af Troels — oktober 25, 2009 #