Eksperimentet

Det var noget af en weekend! Okay, faktisk ikke, men nu er der alligevel gået en uge siden sidste opdatering, så hvorfor ikke give los på tidligere sprogsucces’er … ah, fuck it. Enough of this crap.

Den foregående uge har været min lille “ferie” fra specialeskriveriet, for der gik jeg og ventede på at min spørgeskemaundersøgelse blev færdig. Det blev den i går. 230 mennesker har besvaret, og det synes jeg fandme er imponerende — et skoleeksempel i hvordan kommunikationsmedier med en kommunikationshastighed lig nul er et fantastisk snowballing-medie. Men det vidste vi jo alle sammen godt i forvejen. Jeg er bare imponeret — og særdeles taknemmelig — for de 230, der har besvaret. Alt det, bare ved at poste et link på Facebook, Twitter og i en RUC-mail adresseret til samtlige kommunikationsstuderende? Fest! Fest, indeed!

Hvad har jeg så brugt min ferie på, spørger du? Tja. Jeg har købt samtlige sæsoner af Monty Python’s Flying Circus til den nette sum af 200 bobs, og fik den pakket pænt ind som gave til min kone. Hvorfor det? Fordi vi tidligere havde investeret små 50 dask i den eminente koncertfilm Live at the Hollywood Bowl, som jeg husker fra min barndom, og under en af de mange gange, vi har set den, udtalte hun skæbnesvangert, “Vi mangler sgu noget mere Monty Python i vores DVD-samling.” Hun havde så ret.

Vi har også underskrevet lejekontrakten for vores nye lejlighed — så selv om jeg skrev i forrige opdatering, at lejligheden var sikret, så er det faktisk først sandt nu. Og det var lige ved at gå galt: kontrakten blev faktisk afleveret et par dage for sent, men heldigvis var der ingen skade sket. Er du gal, der var panik på et kort øjeblik, men nu ånder alting fred og ro. And now it’s doubly, triply, quadruply official: vi flytter til Knudsvej i Roskilde halvvejs igennem oktober måned!

Så hvis der er nogen, der savner en “halvanden-værelses” lejlighed midt i Trekroners ghetto, med knallertkørende Brøndby-fans som naboer, et toilet, der er større end køkkenet, og en særdeles uheldigt placeret skillevæg midt i det hele — for ikke at nævne et antal vinduer, der ville få Big Brother-huset til at se ud som Jehovas Vidner-Borgen — så må I hellere slå til nu.

Jeg har iøvrigt også sendt Practically Sentient afsted til Gaffa, Danish Metal og P3. Gaffa — fordi de har demoanmeldelser i deres blad; kryds fingre. Danish Metal — fordi de i sin tid var søde nok til at anmelde Arnts cd, Coxa, som jeg leverede vokaler til, og mon ikke de har lyst til at anmelde mere fra os? Og P3 — for funsies. :)

P3 fik endda både pladen med de 12 numre, og singlen, “The Talent Show”, med dens seks remixes. Om de så gider spille den — det ved ingen. Som sagt: det er kun for funsies. Eller, shits ‘n’ giggles, om I vil. Men I siger til hvis I, mod al forventning, en dag skulle høre noget af mit på landsdækkende radio, ikke? ‘Cos that would be awesome. Totally unlikely, I know, but still awesome.

Btw, hvis I har nogle andre forslag til steder, jeg kan sende den her skive hen, så kom endelig. Jeg har to ekstra konvolutter til formålet.

Nå ja, Donut filmede jo iøvrigt pladens release party. Det er der kommet en særdeles skæg video ud af:

Jeg sidder iøvrigt og leger med tanken om at sælge en meget limited-edition fysisk kopi af skiven fra Spændstig Musik. Den ville indeholde en bonus disc med blandt andet spritnye remixes af andre Alchemy-numre end “The Talent Show”, og mit endeligt-færdige cover af “Central Park” (fra Last Ninja II), som nu indeholder the long-lost midterdel, OG en sprød guitarsolo fra Dion’s side!

Det ville selvfølgelig bare være en CD-R kopi, men tricket ville være, at numrene på den bonus disc ikke røg op på internettet eller noget — så hvis man havde den, så havde man for en gangs skyld noget eksklusivt af mit. :)

Plus, den ville involvere en fire-siders booklet med sangteksterne til selve pladen, i farver og det hele. Igen, håndlavet, så ikke noget professionelt her. Men stadig lidt cool.

Jeg fik også brugt dagen i forgårs på at lave en medley af mine yndlingsnumre fra Space Quest-serien, men den er jeg mindre sikker på ville flyve hvis jeg prøvede at sælge den — selv om det kun er en CD-R. Vivendi er nogle GRIBBE, er de!

Anyway. Har jeg ikke ramblet nok nu? Jo, det har jeg. Hvis I har lyst til at bidrage med et remix til bonus disc’en, så sig bare til — p.t. kan I få multitracks fra alle numrene på Practically Sentient OG Everyone Loves a Murder Mystery, og jeg arbejder på at få multitracksene fra Complacency Kills — selv om de i øjeblikket ligger på en laptop, der er pænt knust. Men mon ikke det skulle være muligt — lortet tænder jo, så man kunne prøve at give den en skærm og se hvad den sagde til dét.

Gud, jeg rambler stadig. Nu må jeg hellere stoppe. Kæft, Troels!