Ting, der er krak
juli 11, 2009 at 10:26 am | In 5584 | 2 CommentsTags: Alchemy, Rant
Er det ikke krak, at Grace fra Gabriel Knight nu er hende den hysteriske abe i King of Queens? Jeg nævner det kun fordi jeg stadig er lidt snottet og hoster, og min stemme som resultat lyder lidt som Leah Remini, der har røget en Marlboro for meget.
Nej, ved I hvad der virkelig er krak? Den koreanske tegnefilm, jeg så hos Donut i går. Jeg ved ikke engang om ord kan beskrive den retfærdigt: et dystopisk fremtidsscenarie, hvor befolkningens afføring bliver omdannet til vanedannende blå slikkepinde, som fik oversættelsen “juicy bars” i underteksterne, og visse dele af befolkningen har muteret sig til stupide små evigt-grinende blå væsner, kaldet “the Diaper Gang”, som ikke længere kan skide, men som er så afhængige af “juicy bars” at de ofte griber til meningsløs vold for at få fat på dem. Det var kun præmisset. Jeg måtte smutte fra den sidste halve time, så jeg kan ikke give en fyldestgørende anmeldelse, men er du da krak hvor skal jeg se den færdig.
Men men … ved I hvad der virkelig, virkelig er krak? I går færdiggjorde Donut og jeg mixet på Practically Sentient, min nye “plade”. Jep, den er færdig. FÆRDIG. Jeg har just her til morgen siddet i CD Architect og lagt hånd på CD-masteringen, så numrene glider over i hinanden på den måde, jeg gerne vil have dem til. (Bare rolig, der er ikke gået for meget Sgt. Pepper i den.)
I næste måned vil David og jeg være værter for et release-party, og I er alle inviterede. Pladen vil blive spillet højt, og man vil få fysiske kopier af den (eller singlen, “The Talent Show”) smidt i nakken, om man har bedt om det eller ej. Det bliver stort.
Og nu: et billede af den stolte far, der vendte hjem i går ved 22-tiden med en lille hvid plasticpose. Den lille hvide plasticpose indeholder den eksterne harddisk, jeg fik af mine forældre i julegave, og dén indeholder de 12 færdige numre, der udgør min plade. Woot!!
2 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI
Skriv en kommentar
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.


Filmen hedder i øvrigt Aachi & Ssipak
Comment af Donut — juli 11, 2009 #
Jammen dog! Det bliver smukt!
Comment af Arnt — juli 11, 2009 #