#132
april 28, 2009 at 6:53 am | In Ikke kategoriseret | 2 CommentsTags: Drøm, DVD, Rant, Smuld
Er jeg den eneste, der synes, det er helt ekstremt billigt af TV2 at lave et flere-minutter-langt indslag om, at de just har sendt sidste afsnit af den helt igennem horrible, tåkrummende stupide “komedie”-serie Klovn … i deres nyhedsudsendelse?! Ikke nok med det, men den var kvalmende selv-kongratulerende. De havde sågar fundet en 12-årig pige, der havde startet en Facebook-fangruppe om Klovn (woo-hoo! hent de små dannebrog!), som gentagende gange mindede os om, at serien var helt fantastisk, fordi “man kunne lære noget af den”. Præcis hvad man kunne lære blev ikke nævnt – jeg gætter på den livsnødvendige lektie, at man stadig kan være urealistisk rockerstupid og kendt på samme tid?
Ellers gjorde de også meget ud af at vælte statistik i hovedet på os om hvor mange, der har set det tåbelige plagiat af en undskyldning for comedy, og prøvede desperat at få seriens humor til at virke intelligent ved at få førnævnte 12-årige pige til at indrømme, at nej, det var måske ikke lige hendes aldersgruppe, der var hovedmålgruppen, men hun var også meget avanceret i sin humor for sin alder. Fuck mig. Det var lige før hende studieværten mindede os om hvor meget DVD-boks-settene kostede og oplyste nærmeste forhandler.
Alt dette skete i TV2s nyhedsudsendelse i går. Ikke på TV2 News eller TV2 Charlie, hvor der alligevel aldrig sker en skid. Ikke TV2 Zulu, som vist ikke har en nyhedsudsendelse, men hvis de havde var den nok hovedsageligt befolket af historier om hende der bordelmutteren fra TVDanmark tilsat dæmpede DJ Alligator-beats. Næ! Vi taler sgu plain-ol’ TV2. Hovedkanalen. Journalistisk integritet, my kokkesalt!
Åh. Så er det alligevel dejligt at vågne op efter en behagelig drøm om at møde Søren og Christian fra Smuld og min gamle kollega fra GUF, Peter. De kender iøvrigt ikke hinanden i virkeligheden, men det gjorde de her. Anyway, jeg så dem komme ud fra en TP Musik, hvor jeg skulle ind og købe den første Lexx-film på DVD. Søren, som iøvrigt var klædt ud som Bruce Boxleitner af en eller anden grund, meddelte bedrøvet, at de kun havde den censurerede version i TP Musik — så vi var nødt til at tage helt ind til GUF, der på dette tidspunkt var reduceret til at bo i en hvid skurvogn i Holbæk … men de havde den ucensurerede Lexx-film på DVD! Så fandt jeg også en NOFX 7″ picture disc i en tilbudskasse, hvor man kunne tage tre vinyler for 35 kr., og så sluttede drømmen.
Jeg ville ønske, det første bare havde været en dårlig drøm, og det sidste virkelighed. Men så heldige er vi ikke.
2 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI
Skriv en kommentar
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.

Du har nogle ret avanceret drømme min ven.
Jeg troede iøvrigt det var ulla og jeg der var mærkelige, da vi hader Klovn og alt dens væsen. Alle I vores omgangskreds og på vores arbejdspladser synes bare det er åh-så-sjovt. Ih ham Frank er vel bare pinlig! Uha ham Casper er også en værre bandit thihii… og så sked han i kattenbakken hoho hvor spas.
Jeg har set 3 afsnit og jeg tænkte at jeg nok var blevet kold og kynisk gammel stodder uden humor… Kom det fra manden der skrev Trille.
Comment af Arnt — april 28, 2009 #
Du har fuldstændig ret i alt hvad du skriver. Der er ingen skam i at have smag i en smagløs verden.
Bortset fra vi går og kalder os for “børn af dårlig smag” …
Oh hell, we can’t win.
Men Klovn er stadig kategorisk dårligt. I’m glad it’s over.
Comment af Troels — april 28, 2009 #