#133

april 28, 2009 at 11:16 am | In Ikke kategoriseret | 6 Comments
Tags:

Ja ja, jeg ved det godt; to indlæg på samme dag er overdrevet. Men den her skal jeg altså ud med.

Er det sæson for vegetarisme, eller har jeg bare været uheldig og været lettere overgribeligt udsat for det de sidste par dage? I går sad der en skægget gammel knag på mit DR2 og gentog den trætte floskel om, at “du ville da ikke spise din huskat” (og jo, det ville jeg, hvis den smagte godt). I dag hang der et “STOP EATING MEAT” klistermærke på min vej hjem fra RUC. Wtf?

Okay, jeg har intet imod at være god ved dyr. Hvis jeg ser en myre eller bænkebider på jorden, så træder jeg da også udenom. Men jeg kan heller ikke løbe fra at have slået mindst en milliard husedderkopper eller natsværmere ihjel. Og illegale slagterier, inhuman slagtning og god gammeldags dyrplageri burde vi, som hvad vi selv ynder at kalde udviklede væsner, være ud over.

Men come on, al det her “livet er helligt”-pis kan I vel ikke selv tro på. I kan sgu heller ikke ærlig talt selv tro på, at fordi I spiser en gulerod eller et stykke feta i stedet for en frisk culotte, så har I været ekstra dygtige mod naturen og fortjener et klap på skulderen. Dyrene er sgu da ligeglade med om vi slagter dem, eller om de andre dyr i naturen gør det. Vi gør det endda (ideelt set) på en pænere måde end andre dyr ville gøre ved dem. De skal jo dø alligevel, undskyld at være kynisk, så de kan rådne op, gøde jorden, og lade en anden livsform komme til livs.

Iøvrigt har jeg heller ikke fattet den der “vi skal være god mod dyrene“-sværte. Hvis de er dyr, hvad er vi så? Vi er tænkende og følende på en måde, de ikke er, og kan meta os selv langt ud i etik-helvede — så derfor føler vi, vi har et større ansvar overfor alle de andre dyr på jorden end de har for dem selv? Det lyder da også fair nok.

Men hvorfor er det altid køer eller husdyr, argumentet kommer ud på? Er det fordi, de kan se tryglende ud? Eller har menneskelignende karakteristika? Hvis vi er så hooked på det med at bevare liv, så kan vi sgu da ikke have en disclaimer bagved, så der ender med at stå “vi bevarer liv… som vi synes, der er nuttet”. Hvad med alle de bakterier i luften, du slår ihjel, når du indånder luft? Hvad med den influenza, der var ved at tage livet af dig i vinters? Den tog dit immunforsvar sig af — uden at du kunne gøre noget, i øvrigt, selv om du sikkert hjalp det på vej på en eller anden kamille-agtig facon. De er også levende. Var der ikke noget med en flok buddhist-munke, der var kommet til at høre om det der med levende bakterier i luften, og gav sig til at vade rundt med SARS-masker for at indånde så få baktusser som muligt?

Livet er en cyklus, drenge. Jeres salat har også været levende engang, og når I engang skider den ud, så hjælper den andet med at gro. Måske ikke en livsform I kan lide — maddiker eller kloakrotter, for eksempel — men stadig livsformer. Var der ikke noget med, at der skulle være plads til alle?

Hyklere og medløbere til hobe. Stik mig min bøf. Jeg tager gerne en gratineret gulerod og en portion blomkål ved siden af.

Og ja, pels er mord. Det har ikke noget med liv og cyklus at gøre. Fuck pels. Pels er for grimme kællinger og dumme rappere.

Iøvrigt smager jeres laboratorie-groede næsten-køds-produkter af lort, undskyld jeg siger det.

#132

april 28, 2009 at 6:53 am | In Ikke kategoriseret | 2 Comments
Tags: , , ,

Er jeg den eneste, der synes, det er helt ekstremt billigt af TV2 at lave et flere-minutter-langt indslag om, at de just har sendt sidste afsnit af den helt igennem horrible, tåkrummende stupide “komedie”-serie Klovn … i deres nyhedsudsendelse?! Ikke nok med det, men den var kvalmende selv-kongratulerende. De havde sågar fundet en 12-årig pige, der havde startet en Facebook-fangruppe om Klovn (woo-hoo! hent de små dannebrog!), som gentagende gange mindede os om, at serien var helt fantastisk, fordi “man kunne lære noget af den”. Præcis hvad man kunne lære blev ikke nævnt – jeg gætter på den livsnødvendige lektie, at man stadig kan være urealistisk rockerstupid og kendt på samme tid?

Ellers gjorde de også meget ud af at vælte statistik i hovedet på os om hvor mange, der har set det tåbelige plagiat af en undskyldning for comedy, og prøvede desperat at få seriens humor til at virke intelligent ved at få førnævnte 12-årige pige til at indrømme, at nej, det var måske ikke lige hendes aldersgruppe, der var hovedmålgruppen, men hun var også meget avanceret i sin humor for sin alder. Fuck mig. Det var lige før hende studieværten mindede os om hvor meget DVD-boks-settene kostede og oplyste nærmeste forhandler.

Alt dette skete i TV2s nyhedsudsendelse i går. Ikke på TV2 News eller TV2 Charlie, hvor der alligevel aldrig sker en skid. Ikke TV2 Zulu, som vist ikke har en nyhedsudsendelse, men hvis de havde var den nok hovedsageligt befolket af historier om hende der bordelmutteren fra TVDanmark tilsat dæmpede DJ Alligator-beats. Næ! Vi taler sgu plain-ol’ TV2. Hovedkanalen. Journalistisk integritet, my kokkesalt!

Åh. Så er det alligevel dejligt at vågne op efter en behagelig drøm om at møde Søren og Christian fra Smuld og min gamle kollega fra GUF, Peter. De kender iøvrigt ikke hinanden i virkeligheden, men det gjorde de her. Anyway, jeg så dem komme ud fra en TP Musik, hvor jeg skulle ind og købe den første Lexx-film på DVD. Søren, som iøvrigt var klædt ud som Bruce Boxleitner af en eller anden grund, meddelte bedrøvet, at de kun havde den censurerede version i TP Musik — så vi var nødt til at tage helt ind til GUF, der på dette tidspunkt var reduceret til at bo i en hvid skurvogn i Holbæk … men de havde den ucensurerede Lexx-film på DVD! Så fandt jeg også en NOFX 7″ picture disc i en tilbudskasse, hvor man kunne tage tre vinyler for 35 kr., og så sluttede drømmen.

Jeg ville ønske, det første bare havde været en dårlig drøm, og det sidste virkelighed. Men så heldige er vi ikke.

#131: MGP, nu med video

april 27, 2009 at 6:49 am | In Ikke kategoriseret | 2 Comments
Tags: , , , , ,

Jeg var forbi Donut i forgårs og se på optagelserne fra MGP. Vi besluttede os at lægge band-optrædenerne op i deres helhed, og så sammenklippe en stemningsrapport med de mange flotte og morsomme dækbilleder, han havde gået og optaget henad aftenen. Vi nåede aldrig stemningsrapporten, for vi fik også købt en ramme øl, drukket tre flasker vin og lavet drinks, så henad aftenen stod den pludselig på Nine Inch Nails i et mørkt lokale med voldsomme nakkebevægelser til følge.

Ved to-tiden sagde jeg pænt godnat og nåede et godt stykke ned ad gågaden før jeg pludselig, panikslagen, vendte om igen og gav mig til at gennemrode mandens lejlighed efter min husnøgle. Hvad jeg var for øjebliksdum til at regne ud var, at jeg slet ikke havde den med. Det opdagede jeg først kl. 9 morgenen efter (altså i går), og skyndte mig derfor hjem. Jeg syntes selv, historien var lidt morsom. Min kone er af en anden opfattelse. Men hun er også langt klogere end mig, og det er ikke sarkastisk ment.

Anyway. Stemningsrapporten kommer nok, men lad os se på nogle videoer imens:

Weltkansler – “Kamelgeld”

Aftenens vindere i HD. Lydkvaliteten er naturligvis ikke bragende god, men den var bedre end vi havde regnet med, aftenens lydniveau taget i betragtning. Vi spurgte faktisk lydmanden om vi kunne få lyd fra mixerpulten, og det kunne vi også — hvis vi vel at mærke ville stå ved siden af pulten hele aftenen. Det takkede vi pænt nej til. Donut is all about the dynamic images.

Smuld – Jeg melder brand på RUC

Min klare favorit, som jeg tidligere har beskrevet. Deres optræden varer iøvrigt over 10 minutter, så der var ikke plads til den på Youtube. Så her er den fra Vimeo.

Stodders Inc. – Torsdags-fredags-lover-girl

Og så var der mit band. Ikke verdens bedste optræden, men jeg har sjældent set nogen elske spotlightet som Andreas kan. Jo, måske Arnt. ;) Arnt, som iøvrigt spurgte, med et glimt i øjet, om jeg nogensinde har spillet trommer med en forsanger, der kan synge rent. Det har jeg aldrig tænkt over, men nok ikke. Som om det var vigtigt.

#130: Melodi Grand Prix

april 25, 2009 at 10:40 am | In Ikke kategoriseret | 2 Comments
Tags: , , , , ,

“Skal vi ikke lave en split sammen?” spørger jeg mens vi står udenfor. De andre ryger cigaret; jeg holder min bajer og er ved at blive lidt kold om armene. En “split” i dette tilfælde henviser til dengang punk-bands udgav 7″ singler med et band på hver side. Jeg kan se, at Krabben er lige ved at lyse op og sige noget i retningen af “Fed idé”, men Søren løber ham indenom og svarer på tørt jysk, “Fandme ikke med det lortemusik, I laver.”

Bandet i omtalen her er SMULD, og jeg var flad af grin. Lortemusikken, der omtales, er STODDERS INC. — et party-pop-punk band, jeg er med i med tre andre RUC’ere. Vi kører højt på nepotisme og billige tricks; Smuld kører højt på fantastisk sangskrivning og energiudladninger i Dillinger Escape Plan-kalibren.

Forinden udtalelsen overfor var vi fire bands nede i øvelokalet og mødes over en bajer før RUCs årlige Melodi Grand Prix blev sparket i gang dagen efter. De kaldte det “band camp” — hvor de bands, der skulle spille, kunne møde op, spille deres sange for hinanden, og ellers klappe hinanden lidt på skuldrene over nogle mugne pølsebrød og fire kasser Harboe-pilsnere. Som sagt, fire ud af syv dukkede op, og de første — som jeg ved et “uheld” kom til at kalde for My Chemical Romance, hvilket jeg har sagt undskyld for mange gange — skred umiddelbart efter at have spillet deres sang. De anså det antageligvis for en slags pligt af en art. Anyway, Smuld spillede deres sang to gange — og bragte kaos! Efter anden gennemspilning var forsangeren Søren var nødt til at læne sig op af hans guitarforstærker og lavmælt spørge, om der ikke var nogen, der ville hente ham et glas vand. Så meget giver de den gas!

Jeg er selvsagt stor fan af vores konkurrenter, som det kan høres. Det gik så vidt, at jeg endda stemte på dem i stedet for mit eget band til selve MGP-arrangementet. Men jeg var også fuld på det tidspunkt.

Selve MGP-arrangementet var super-spas. De havde et “aflukket” VIP-område til bands, som var “beskyttet” af en rulle tape, som alle tilstedeværende mildest talt sked højt og flot på. Til gengæld gav de os flere Harboe-pilsnere, free of charge, og nøj, det gjorde godt.

Pludselig skulle mit band, Stodders Inc., spille. Vi har kun øvet sangen tre gange — hvis man vel at mærke tæller “band camp” fremvisningen med. Jeg er dog rimelig sikker på hvordan det hele skal gå; endda lidt selvsikker i det. Ind til jeg sætter mig bag trommesættet og finder ud af, på den hårde måde, at der er kodyl pladsmangel bag trommesættet. Det var faktisk som dengang, jeg fløj fra Heathrow til JFK på økonomiklasse og blev placeret på et midtersæde, og sad halvvejs i fosterstilling i syv stive timer. Konsekvensen af det hele? Har I nogensinde prøvet at vippe på en kontorstol? Det er ikke så sjovt som det lyder, vel? Nej. Prøv så at spille trommer i den stilling. I arrest my cage.

Så nej, jeg spillede ikke særlig godt trommer den aften. Det skal nu ikke være scenens skyld, det hele — eller jo, det skal det faktisk. Men så vidt jeg har fået at vide, så lagde ingen mærke til det, hvilket lyder ret så meget som reaktionerne til en Under Kurven-koncert, hvilket er lidt betænkeligt. Anyway, folk havde nok mere travlt med at samle de kondomer op, som vores forsanger delte ud til publikum under breakdown’et i sangen, end at lægge mærke til, at trommeslageren sad med et konstant hvæs på under hele sangen.

Smuld vandt ikke. Det gjorde Trent Reznors band til gengæld. Nej, ikke dén Trent Reznor. Han hedder i virkeligheden Bjørn. Men nu kender jeg skræmmende mange, der hedder Bjørn — ikke mindst min egen far, eller band-kaptajnen bag stadion-industrial-bandet Kampf Mekanik — så han hedder, og ligner i øvrigt en del, Trent Reznor (cirka Downward Spiral). De kaldte sig selv for WELTKANZLER, og optrådte med en techno-sang, de havde lavet i Fruity Loops, på tysk. Jeg skammer mig lidt over at sige det, men den var faktisk god. Og så kan man heller ikke diskutere med en enorm rød hat med påskriften “HERSKER”. Det kan man simpelthen ikke.

Jeg har lovet mig selv ikke at nævne “dommerne” til arrangementet. Så det gør jeg ikke. Mere.

Det var en god aften.

Nåja, jeg blev iøvrigt taget på røven. :)

#129

april 21, 2009 at 2:49 pm | In Ikke kategoriseret | 4 Comments
Tags:

Hvis I hører et højt suk give genlyd fra et sted i Trekroner, så er det lyden af mig, der ikke kan sætte nyt bundkort i min stationære pyde. Var ellers ude hos Don Donade i går, og han gav mig graciøst et nyt bundkort — til at erstatte det gamle, han gav mig før — som utvivlsomt har mange fordele over det gamle: det er hurtigere, det rebooter ikke på mærkelige tidspunkter, og jeg har ikke haft det mellem hænderne længe nok til at ødelægge dets RJ45-stik.

Selvfølgelig passer strømforsyningen bare ikke til det nye bundkort. Et højt “ssssssaaaaaatans” er på sin plads.

Iøvrigt drattede køleren af grafikkortet også af da jeg lagde kabinettet ned. Det kan øjensynligvis også have noget at gøre med dens forkærlighed for at reboote på uransagelige tidspunkter. Hvem ved. Men den har lavet reboot-tricket from the moment I got it, og på det tidspunkt antager jeg, at min faders sekundlim, der forbandt køleren med selve grafikkortet, stadig havde klæbekraft i sig.

Hvad fanden ved jeg. I det mindste er internettet oppe at køre igen. Der hænger ellers en forfærdeligt nedladende seddel ude ved vores postkasser, hvor os brugere i bund og grund selv får skylden for, at nettet af og til går i flyverdragt. Det er som sådan også meget muligt, specielt når man kigger sig omkring og knap nok kan spotte en universitetsstuderende blandt alle de moped-kværnende sociale tilfælde, det vrimler med herude — jeg ville godt nok blive imponeret hvis de så meget som kunne vende deres tastatur den rigtige vej.

Men så skal boligbasserne fandme ikke prøve at imponere os med vendinger som, “Det sker, når I tilslutter routere, der konflikter med vores DHCP-servere.” Det TROR jeg i hvert fald, de ville have skrevet. Den faktiske sætning har jeg svedt ud, men den krævede også lidt mere decifrering. Anyway, humlen er, at de håber, de kan skrive sådan noget, og så bøjer vi alle hovederne, går hjem til vores lejlighed, og spiller Trivial Pursuit mens IT-aberne bruger deres tid på at klynke i stedet for at fikse lortet. Nej, beklager, min sympati for dem kan være på et meget lille sted nu — og den var ellers ret høj på et tidspunkt (det er, after all, ulønnet fritidsarbejde).

Neden under sedlen hænger nemlig en engelsk oversættelse til alle dem, der ikke taler dansk herude. Den har de tværet igennem en google-translator, og meget tydeligt ikke gidet rette igennem. Den har nemlig oversat ordet “besværligt” med “simple”, så der sidder sikkert en polak et eller andet sted og er MEGET forvirret over, at hans IT-administrator synes, det er “for simpelt at reparere forbindelsen”.

#128

april 17, 2009 at 9:15 am | In Ikke kategoriseret | Leave a Comment
Tags: ,

Vi må ikke få internet derhjemme. Det pisser mig af. Vi har det med at blive smidt på “fy-skamme” DHCP-serveren, men med mindre vi har en eller anden bøffet virus gående, der sidder i baggrunden og æder al vores båndbredde, så har vi ikke gjort noget for at fortjene det. Det er ævs.

På den anden side er vejret godt. Fruen og jeg har en ny arbejdsdisciplin gående hvor vi sætter os op på Kommunikation og skriver akademisk (og, af og til, u-akademisk, som lige nu). Det fungerer godt — på trods af, at hun gik herop i dag kl. 9, og jeg sov til kl. 10.

Kantineland kalder, for første gang i 16.000 (og et halvt) år, og jeg har ikke den fjerneste anelse om hvad noget koster. Og jeg skal lukke. Men de har skrevet en udførlig lang liste på en A4-side om hvad proceduren er, så det går nok. Bliver hyggeligt at komme tilbage i den røde Capt. Kirk-uniform igen.

Skal snart ha’ købt nogle Wii-spil … Vi fandt The Simpsons Game til 100 kr., og jeg tror, jeg snart er færdig med det. Ligesom Futurama The Game spiller man det ikke for gameplayets skyld; man spiller det for at se Simpsons-episoden, de har klemt ind mellem banerne. Og den er god. Det er nu også pænt af EA at kompensere for den uhyrlige styring og det irriterende kamera ved at gøre sværhedsgraden næsten fornærmende let: man skal djævlme gøre sig umage for at ende i Game Over. Kun én bane var jeg ved at spytte slim op af, og det var Lard Lad-banen — lidt for meget præcisions-hoppen-rundt og et kamera, der meget hellere ville kigge i den anden retning. Det største problem er faktisk, at spillet ofte har svært ved at forklare spilleren præcis hvad den vil have ham til at gøre, for det er oftest et eller andet specifikt trick, der skal udføres et specifikt sted, som designerne sikkert syntes var pisseopfindsomt, men som man som spiller kan bruge enormt lang tid på at fare hele banen rundt i blinde for at finde.

Sådan. Nu er jeg spilanmelder. Fårk det. Om tre kvarter er der TMD kontor-tid, og så er det i kantinen. World peace y’all.

#127

april 14, 2009 at 8:51 pm | In Ikke kategoriseret | Leave a Comment
Tags: , , ,

Så skal der ske noget! Over påsken har det hele stået i det meget kreative hjørne, lige afbrudt af en hyggestund med BorgTu udenfor hans institut på en af forårets første rigtige solskinsdage og en påskefrokost. Det minder mig om, jeg mangler stadig at fejre forårets første solstråler med Planten ved vores gamle stamsø i Holbæk! Satans til dårlig timing, det forår har: der er RUC MGP i næste uge, som skal øves op til, jeg skal læse op til speciale, og jeg har to separate aftaler til musikindspilninger. Wow, nu er jeg for hurtig med mig selv.

I lørdags sad jeg alene hjemme fra kl. 9 om morgenen til kl. 22 om aftenen og legede med AGS. Seat-of-your-pants design. Jeg lavede endda musik til det, og det er ikke helt så krads som mit første forsøg. Med det sagt er det ikke ligefremt kønt heller – men damn, det er sjovt at lege med. Helt utroligt hvor legende let det er at lave noget, som man var åbenmunds begejstret for som ung knøs. Denne gang laver jeg det helt uden fortanke eller planlægning; intet design-dokument eller noget; alting på stående fod.

Jeg ville faktisk have kørt stilen helt ud og lavet det hele i forældede programmer, men det er sværere end man skulle tro. Grafikken og animationen er lavet i Autodesk Animator 1.0 til DOS … men er desværre nødt til at hive det forbi vores gode gamle ven Photoshop for at skære sprites til og gemme det i et format, som AGS kan lide. Jeg ville have lavet traditionel MIDI-musik til det, ligesom de gode gamle dage … men min gamle MIDI-sequencer, Musicator til Windows 3.1, kan ikke lide mit M-Audio USB MIDI-keyboard, og Windows’ nye, fancy wavetable-emulator-synth lagger iøvrigt så groft, at det er umuligt at indspille i real-time. Så musikken er lavet i Reason, men på meget kort tid, og lyder faktisk lidt tracker-agtig, så det fungerer egentlig meget godt. Og så ville jeg også have lavet et 3D-renderet logo hvor der stod “Boardet Entertainment un-proudly presents” i trueSpace 1.0 til Windows 3.1 — og det gjorde jeg også … men så snart jeg ville rendere AVI’en fik den et slagtilfælde og døde i mine hænder. På begge computere. Tilsyneladende fik den chok over de codecs, den kunne vælge imellem.

Efter at have stirret på det i tretten timer mens jeg hørte vinylplader og drak en stille Liebfraumilch tog jeg op på Korallen og viste stolt mit halvfærdige værk frem. BorgTu, Vandelay og special guest star Tyklingen var høfligt interesserede, og Tyklingen spillede igennem det, jeg havde lavet ind til videre, men i bakspejlet ville det nok have været federe for alle involverede hvis jeg var dukket op med et spil, man rent faktisk kunne gennemføre.

Jeg fik også lavet musik – har nu fjorten-femten sange til “min plade” (dejlig arrogant betegnelse), som i mit hoved ender med en flot trackliste på 12 numre. På søndag synger den navnkundige Bjørn Røræg sit bidrag ind, og mandag tager jeg ud til Donut, som skal mixe pladen, og spiller hvad jeg har ind til videre. Krabben kunne endvidere proklamere, at han havde lært den sang, han sagde ja til at spille på, og at vi sådan set bare skal finde en dato hvor det kan komme i hus. Og så kunne det være David lige skulle forbi og indspille nogle flere vokaler, for min egen stemme står simpelthen ikke til, uanset hvor meget autotuner, jeg smider på den — bortset fra når jeg hyler som en lille dreng, hvilket jeg også skal have gjort snart.

Efter denne plade prøver jeg at lave noget mere elektronisk. Jeg går lidt og leger med tanken om at påbegynde det længe-ventede Grafikfejl-projekt, som David og jeg længe har gået og snakket om, og inkludere min gamle gruppekammerat, Morten Rubæk, i sangskrivningen. For han var djævlme sjov at skrive musik sammen, da vi lavede rejsetidsgaranti-videoen til workshop på Kommunikation. Vi lavede desuden også et nummer til — midt i en frokostpause i RUCs kantine på en laptop — som kraftigt pegede i retningen af, at vi kunne lave pissegod musik sammen.

Ja, jeg skriver også speciale, men det er ikke så interessant at skrive om her. Endnu. Kan være det bliver senere, jo.

#126

april 4, 2009 at 3:34 pm | In Ikke kategoriseret | Leave a Comment
Tags: , , , ,

Jeg gjorde det sgu. Vi havde lavet en pagt, BorgTu, Frederik og jeg, og vi gjorde det. Vi lavede stand-up til MundJam. Okay, jeg har også gjort det de sidste to gange, men det har mere været en eftertanke end noget egentligt forberedt. Donut filmede det. BorgTu var den sidste, og gik til den med bravado: så meget, at Donut måtte dele hans set op i tre deleja.

Førhen var det min tur:

Siden da er mit knæ også blevet bedre — faktisk helet, ville nogle påstå — og det fejrde jeg i går med at booke mig noget studietid i RUCs øvelokale og tromme lidt. Jeg fik lavet lidt til Kampsnegl II, hvis den nogensinde kommer på benene, og trommet mig igennem et af mine numre. Desværre fik jeg ikke nået så meget som jeg ville, hvilket også kan have noget at gøre med den samtidskørende fredagsbar (satans til gode selskab).

I dag har Donut inviteret til fest. Walter kommer. Vandelay kommer. Vi har en ramme øl. Uha da da.

Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.