Sæson for Stupid…e Musikvideoer!

november 8, 2009 at 10:56 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: , , ,

Bla bla Sundhedsstyrelsen spiller for galleriet og lader som om hash er skadeligt bla bla bla Microsoft tuder fordi de ikke vil indrømme, at deres Office er noget lort wah bla blu bla Jesper Bay har stadig ikke styr på hvordan internettet fungerer hubli bubli wubli på trods af Obama kører USA stadig neandertalsk “øje for øje”-stil og bruger resterne af WTC til at bygge et fucking krigsskib bla bla bla bla Bill O’Reilly er en pik.

Alt det vidste vi nok godt i forvejen.

Hvad vi ikke vidste var, at Alchemy skal til at indspille sin første musikvideo til “The Talent Show”. Jeg glæder mig! Vi holdte første møde desangående i fredags, og i slutningen af denne måned skal vi ud og ’scoute locations’ i og omkring vores gæstevokalists hus. Jep, det bliver low-budget på den harske måde, og det kan vi lide.

Knap så fedt var deltagerantallet til dette første møde — fra bandet dukkede kun den ene guitarist op, foruden instruktøren og gæstevokalisten — men jeg ser positivt på det, og håber ikke, det bliver en trend. Vores nye trommeslager lægger i øvrigt stærkt ud ved at melde fra halvanden time før mødet med en erklæring om, at han var begyndt at kaste op i stride strømme. Vores forrige trommeaspirant lagde ud med at køre mig over med hans bil. Det er den omvendte Spinal Tap, det her.

“Hvorfor overhovedet en musikvideo?” spørger du måske, og det er et godt spørgsmål. Det er ikke for at erobre Boogie-listen eller noget tilsvarende stupidt; så blåøjet er jeg bestemt ikke. Det er mere fordi a) det er sjovt, og b) folk behøver ikke at kunne lide musikken for at sende en video videre til deres venner — og det visuelle medie er som regel godt til at få opmærksomheden op at ringe hos folk, der normalt ville være ligeglade. Viral marketing, folkens.

(Men jo, det er nok mest af førstnævnte grund, vi gør det.)

Nu krydser jeg bare fingre for, at jeg kan tromme samme entusiasme op i resten af bandet som guitar-Jesper og jeg har.

Oktober er en lortemåned

november 1, 2009 at 4:10 pm | In 5584 | 4 Comments
Tags: , ,

Oktober er en lortemåned. Der er ingen vej udenom. Det er faktisk muligvis den værste måned på hele året.

Vejret bliver skizofrent: først bliver det lidt køligt, men man går stadig udenfor uden jakke på — fordi, for helvede da, det var jo solskin i går, ikke? Så bliver det lidt køligere. Pludselig en dag er man ude og handle ind i sine gamle hullede joggingsko, fordi de er så behagelige og så nemme at tage på, men mens man er inde i butikken begynder det pludselig at pisse ned. Når man kommer hjem bærer man cirka en liter vand i hver sok, og ens fødder lugter som om verdens mest behårede hund lige har begået selvmord i dit badekar.

Og så bliver det rigtig koldt, og vinden tager til, og dagene bliver kortere, og før du ved af det leder du efter et halstørklæde hver gang du skal udenfor en dør, og hver gang du går forbi en tøjbutik tager du dig selv i at tænke hvorvidt de har tilbud på vanter derinde.

Så til sidst, den ultimative fornærmelse: Halvvejs igennem måneden begynder der at dukke juledekorationer op i butiksvinduerne. Først er det de der lamme boligindretningsbikser, der sælger glasskåle til 80 kr. fordi de har en svag blå farve og har en afdeling for “anden sortering-varer”. Så trickler feberen ned til de mere almindeligt vantro butikker ind til det til sidst kammer over i en fordrukken begejstring over, at bryggerierne har hældt lidt ekstra lakrids i deres guldøl og kommet en blå mærkat på den med påskriften “Julebryg”.

De sidste par dage i oktober måned er de mest forfærdelige. Op til den sidste weekend, hvor den ubeskriveligt populære og stupide forsamling af ivrige mærkevareflokdyr, der kaldes “J-dag”, huserer, skal man blot bevæge sig et par meter udenfor sin hoveddør før man hører den insisterende brægen fra en balanceudfordret teenager og hans fire identisk udseende venner, der alle har hver deres bud på hvor deres næste stop er — men vi ved alle sammen, at det er i min retning. Før jeg ved af det har den ene smadret en flaske, den anden snakker i slørede enstavelsesord til sin De Unge Mødre-seende kæreste i mobiltelefonen, og på den modsatte vej går en mor og to børn i den etcifrede aldersrubrik iført latterlige kostumer og overvejer hvorvidt de skal tigge slik af drukbørnene på den anden side eller bare vente på de besvimer og nappe deres tegnebøger.

Dén dag, mine damer og herrer, er min fødselsdag. Den sidste dag i oktober måned.

Og jeg havde en fantastisk en af slagsen! Min kone bagte morgenboller og lavede lagkage, og vi spillede Wii til langt ud på aftenen.

Jeg fik Super Paper Mario til Wii’en, og forinden downloadede vi en masse spil til den — blandt andet Fun! Fun! Minigolf (som nok skal blive et hit til housewarmingen), Castlevania, Sonic the Hedgehog (Master System versionen) og Tales of Monkey Island Episode 1.

Der var fest, kan jeg sige jer.

Oktober er en lortemåned. Hvis man vel at mærke går udenfor. Det gjorde vi ikke.

Cronenberg-aften?

oktober 25, 2009 at 2:24 pm | In 5584 | 1 Comment
Tags: , ,

Vi burde fandme få medaljer i upræcis planlægning.

På IRC havde vi mumlet om, at vi skulle holde en filmaften med galimatias-instruktøren David Cronenberg som hovedomdrejningspunkt. Kun få dage senere annoncerede BorgTu, at det ville han da gerne stå for, allerede nu på lørdag!

Well, lørdag var i går. Der havde allerede været mumlen i krogene om, at det var alt for kort tid til at planlægge sådan en aften for os — ikke mindst fra min side — så planen om en Cronenberg-aften den pågældende lørdag hang i luften i usikker tilstand.

I går var så den pågældende lørdag, og jeg sad oppe på RUC og lavede realityshow-jobsamtale-præsentation (forklaring følger stadig), eftersom mit internet derhjemme stadig var fritzet. Eftersom det var lørdag og fruen alligevel skulle til noget personalefest om aftenen fik jeg inviteret mig selv op til Vandelay efter jeg havde været dygtig. Inden da nåede Tuxen at dukke op, fordi hans kæreste var midt i noget hestehviskeri, og just som han var ved at tage flugten igen dukkede Donut op.

Donut og jeg forsvandt altså op til Vandelay, stadig debatterende om den her Cronenberg-aften overhovedet ville blive til noget. Tyskeren Søren dukkede også op, men vidste meget lidt. Så mens vi sad og ventede og høre Alan Parsons Project foretog Donut adskillige kommunikative indslag i BorgTu’s retning, hvis centrale omdrejningspunkt havde noget med en tidsplan at gøre — for BorgTu har en projektor, og det var jo hos ham, vi var blevet inviteret til filmaften.

Først kom meldingen om, at tidspunktet var halv ni, men den viste sig tilsyneladende at være en misforståelse (fordi der stod “halv vi” i sms’en, hvilket Donut forstod som “halv ni”, men som i virkeligheden betød “halv ti”). Senere kom der en melding vedrørende om vi ikke kunne skubbe arrangementet yderligere en time — altså til halv elleve om aftenen. Vi var allerede ikke synderligt begejstrede for hvordan tidsplanen udrettede sig — vi ville gerne nå tre Cronenberg-film, og et starttidspunkt klokken halv ti ville altså betyde, at vi ville være godt på vej ind i nattetimerne allerede efter første film. Halv elleve lød helt forrykt.

Så det fortalte vi ham. Han skrev, “Fuck jer,” og vi troede, at dét så var dét. Men satme om manden ikke dukkede op en halv time senere, hvor vi sad!

Så nu var forvirringen total. Skulle vi til at se film? Klokken var alligevel ved at nærme sig midnat, og vi var ved at være pænt smadrede — ikke mindst mig selv, for jeg havde været oppe og aktiv så tidligt som kl. 8 om morgenen.

Jeg tog hjem. Folk gik kolde. Der blev ingen Cronenberg den aften.

Men det giver os også lidt tid til at planlægge nærmere. Som for eksempel, hvilke film skal vi se? Jeg havde en idé om bare tilfældigt at trække tre filmtitler op ad en hat, men måske ville en demokratisk afstemning være mere fordelagtig?

Det tog ikke lang tid

oktober 24, 2009 at 7:32 am | In 5584 | Leave a Comment
Tags: ,

Det tog ikke lang tid for YouSee at hoppe over i den anden grøft. Først giver de os en gratis trådløs router, og kommer automatisk i min cool-book. Men så spasser deres internetforbindelse ud, og nu kan de ikke svare mig hvornår den kommer tilbage. They held on to it as long as they could.

Det skete én gang tidligere på ugen. Internettet wiggede pludselig ud, og routerens normalt glade, grønne lys blinkede pludselig et lettere arrigt orange. (Ikke rødt — men orange — antageligvis fordi “rød” ville betyde “død”.)

Min første indskydelse var, at routeren havde slugt noget sært, og et kort øjebliks panik indtraf, da tanken om, at routeren måske var defekt flashede foran øjnene på mig. Så jeg hev dens strøm fra den, satte den i igen — i et forsøg på at reboote det lille bæst — og efter at have gumlet på dén i et par sekunder kom internettet tilbage.

Så skete det igen i går fredags. Panikøjeblikket indtraf igen, for én gangs indiskretion kan måske accepteres, men gentagende julelege holder ikke i dette hus — ikke når vi har med noget så livsnødvendigt som internettet at gøre. Så jeg hev strømmen igen, satte den i igen, og — wham. A big bowl of nothing happened.

Og igen. Og igen. Da jeg begyndte at få endnu et panikindfald — denne gang om, at jeg måske var ved at give den stakkels router hjerteflimmer ved konstant at hive i dens respiratorledning — holdt jeg op og ringede i stedet til YouSee. Dette skete klokken 9 om morgenen.

Efter at have talt kundenummersprog med deres (meget venlige) telefonekspedient kunne hun oplyse mig om, at ja, der var vist noget kage i systemet omkring min afdeling. Men problemet skulle være løst ved 16-tiden samme dag, og hvis det, stik mod al forventning, ikke var løst på det tidspunkt, skulle jeg bare ringe ind og fejlmelde det.

Fast forward til kl 17 samme dag, hvor konen og jeg vågner efter en middagslur ovenpå en særdeles uproduktiv dag på RUC. Er der internet? Næ, fandme nej. Hurtigt opkald til YouSee igen, der denne gang med mandlig røst kan fortælle mig — i en tone, der lyder lige så overrasket som jeg er irriteret — at ja, der er sgu da gremliner i systemet.

But here’s the kicker. Deres teknikere arbejder ikke i weekender. “Fredag eftermiddag,” fortæller manden i røret, “er det værst tænkelige tidspunkt for nettet at gå ned.” Underforstået, at der nok ikke bliver gjort synderligt meget ved vores manglende internetforbindelse før vi er omme på den anden side af weekenden.

“Med mindre, selvfølgelig,” indskyder han, venligt men ubehjælpsomt, “at hele Roskilde-nettet gik ned.”

På det tidspunkt fik jeg endnu et indfald, men det var ikke et af panik-slagsen. Jeg fik et indfald, der involverede mig, iført elefanthue og bevæbnet med en hækkesaks, der rendte rundt og klippede alle telefonledninger over i Roskilde by i nattens dække. Så gik det op for mig, et kort millisekund senere, at det var absurd: ikke kun fordi internettet kører over kabelnettet og at jeg dermed skulle under jorden for at kappe ledninger, men også at jeg hverken ejer en hækkesaks eller en elefanthue.

Lige nu sidder jeg og skriver dette på vores laptop med wireless adapter, og den eneste grund til, at jeg kan udgive dette indlæg, er fordi en eller anden stakkel med et 3Com-netværk har glemt at sætte kodeord på hans wireless forbindelse. Så tak til dig, hvem du end er — jeg håber aldrig, du tager et PC-kørekort.

Nu skal jeg ud på RUC og gennemføre en reality-show-agtig elimineringsrunde for at vinde retten til at komme til jobsamtale til en kommunikationsstilling. I’ll fill you in on that later.

Sæson for Stupid II

oktober 22, 2009 at 12:41 pm | In 5584 | 3 Comments
Tags: ,

Dronning Margrethe har ikke tænkt sig at abdicere fra tronen og flytte til Frankrig med ham der kølerfiguren, som vi ellers var blevet ‘lovet’ af folk, der tilsyneladende overhovedet ikke havde styr på, hvad der fløj ud ad deres mund alligevel.

Men jeg er nu lidt skuffet alligevel. For hvis Margrethe tog flugten og lod ham Joarik eller Frederkim eller hvad helvede han hedder — ham den mindst grimme — komme på tronen, så kunne det være, der kom andre boller på den royale suppe.

Ikke at kongehuset direkte blev afskaffet fra den ene dag til den anden; nej nej, så glødende blindoptimist er jeg alligevel ikke. Men at dømme ud fra mandens tidligere udtalelser, så har ham den fremtidige kong Froakim vist pæren skruet halvvejs rigtigt i, og har lugtet, at hele det her pind-i-mudderet royal-trip er ved at overskride sidste salgsdato. Så det kunne være, han ligefrem tog nogle skridt i den rigtige retning og nedprioriterede det afskyelige sorte hul, der hedder det offentlige tilskud til kongehuset.

Men fru Margrethe “jeg er så royal, jeg ikke har noget efternavn” er vist lidt for glad for den lønforhøjelse, hun fik fra borgerregeringen den borgelige regering (hvad fanden er en ‘borgerregering’?), selv om vi skulle forestille at være midt i en finanskrise. Og kølerfiguren — ja, vi er ikke engang så heldige, at han fucker af til Frankrig og brygger usmagelig vin. Tsk tsk.

En anden ting, der ryster mig er hvordan SBS-kanalerne, specielt Kanal 4, og i visse tilfælde også TV3-kanalerne, tilsyneladende har gået above-and-beyond hvad jeg kunne forestille mig var påkrævet for at måtte sende fra engelske græsgange. Vi ved alle sammen, at man må ikke sige “fuck” på engelsk TV, og kun sige “shit” efter børnene er lagt i seng. Det er vel fair nok — jeg gider ikke kaste mig ud i en længere udredning om hvor stokpuritansk en holdning, det er, at ord på en eller anden måde er chokerende eller direkte skadelige. Og vi ved også godt alle sammen hvorfor Kanal 4 sender fra England: så de kan afbryde programmerne for at sende reklamer, hvilket er forbudt i Danmark.

Men selv hvis man accepterer al dette — hvilket jeg i øvrigt i forvejen har svært ved — så er de førnævnte kanaler simpelthen blevet mere end almindeligt forelskede i censur-knappen. Specielt Kanal 4, af en eller anden grund, er stor-slemme til det. Her hiver de frejdigt bleep-knappen frem hver gang nogen bander PÅ DANSK — og vi taler altså om ganske almindelige skolegårdseder som “fandme”, “sgu” og “lort”. Ord, som end ikke ville kunne chokere den mest indspiste, jyske royalist-DF’er-pensionist.

Dét synes jeg er mere chokerende end et skaldet lille bandeord. Jeg nægter at tro, at det er påbud fra de engelske sendeforbund, eller hvem der nu end styrer censurlovgivningen derovre. For selv hvis en eller anden stakkels, godtroende, super-kristen engelsk familie skulle komme til at få indstillet deres TV til danske Kanal 4, så skulle de godt nok være ualmindeligt sprogkyndige for at forstå, at sætningen “for satan” betød noget, de kunne blive stødt over.

Stram dog for helvede op, idioter. Hvem fanden prøver vi at imponere? Er vi så forelskede i den puritanske arv fra de engelsktalende lande, at vi nu forsøger at efterabe selv deres værste påfund? Er det et eller andet helt igennem hul-i-hovedet forsøg på at “rense” den danske sproglige tradition, eller er der en mere simpel forklaring? Jeg vil virkelig gerne høre den — og i øvrigt gerne have adressen på den propelhat, der har fundet på ideen, så jeg kan sende ham noget uhyggeligt med posten.

Woohoo! Internet!

oktober 20, 2009 at 1:32 pm | In 5584 | Leave a Comment
Tags: ,

Det er sgu sandt hvad de siger. Nogle ting savner man bare ikke før de er væk.

Vi har naturligvis prøvet at være uden internet før. Det var de fucking specialister i tilbage i Filosofparken. Jeg tror, de prøvede at hærde os til en fremtid hvor vi selv skulle administrere vores internet, eller være i hænderne på gudløse, ansigtsløse, hjerteløse korporationsentiteter som … well, som YouSee. Som jo egentlig bare er TDC i en funky, grøn “ung-med-de-unge” forklædning.

Men jeg er sgu ligeglad. Nu er der internet i det lille hjem! Jeg skriver endda dette uden netstik i pyden — for jeg har lige sat wireless LAN op på routeren. Og hvordan kan man gøre det, når man bare har bestilt en basic-pakke, hvormed der kun burde følge et standard, in-your-face, stik-mig-i-kabel-stikket modem?

Fordi følgende brev medfulgte vores forsendelse:

Kære Kunde

Vi har desværre ikke flere af vores almindelige modem som du har bestilt. For at du kan komme på nettet har vi derfor valgt at sende dig et bedre modem med indbygget trådløs router.

Dette sker naturligvis uden merpris for dig.

Venlig hilsen,
YouSee

Umiddelbart er mit indtryk af YouSee altså pænt positivt. For det var djævlme pænt af dem. Pludselig bliver det for eksempel langt sjovere at eje en Wii — og, i forlængelse, pænt hurtig måde at skære ned på vennekredsen på, eftersom de højst sandsynligt ikke vil snakke med én efter at have fået uhelbredeligt mange klø i Wii Sports Golf. For satan, hvor er vi gode til det golf-pjat.

Lad os se om tiden vil være YouSee kærlig. Lige nu elsker jeg dem.

Og ja, der er kodeord på min wireless forbindelse. Hvor dum tror du, jeg er? Don’t answer that.

Første tid i ny lejlighed

oktober 16, 2009 at 9:08 am | In 5584 | 2 Comments
Pludselig ser her meget større ud end der plejede

Pludselig ser her meget større ud end der plejede

Så er vi sgu flyttet. Det er officielt. Den gamle lejlighed er ude af vores liv, og på trods af de mange gode minde derfra, så er det sgu svært at græde snot over. Den var et hæsligt stykke betonmakværk, der mest af alt mindede om et fejlindrettet arkivskab for kæmper, hvor lokummet var fire gange større end køkkenet og indretningsmulighederne omtrent så mangfoldige som antallet af top-politikere på Christiansborg med anden etnisk baggrund.

Den nye lejlighed har så fantastiske indretninger, vi slet ikke er vant til, som: • et køkken, hvor flere end én person kan opholde sig ad gangen, med komfur og skabsplads, • en entré hvor man kan smide skoene, • et soveværelse, så man kan lukke larmen fra stuen lidt ude, • et lille haveareal til sommerens udskejelser, • et kælderrum, der er som taget ud af “Closer”-videoen, med depotrum og vask, og • en overbo med hang til Gl. Dansk.

Sidstnævnte stiftede jeg bekendtskab med da jeg var på vej ned i 7-11 i går aftes for at hente lidt aftenguf. Han stoppede mig på gangen, gav mig en krammer, og annoncerede uden yderligere omsvøb, at han havde været til sin kones begravelse den formiddag. På vej ned ad trapperne fortsatte han med at lykønske os med vores nye lejlighed, forsikre os om, at det var et godt sted at bo, og at jeg i hvert fald nok skulle blive tilfreds, for han havde boet der i 10 år, og jeg kunne bare komme op og hygge med ham hvis det var. Så kaldte han mig “skatter” og gik i den modsatte retning.

Henad aftenen var lydniveauet ovenfra særdeles gennemtrængende og stoppede først ved 23-tiden. Den Gamle Dansk har åbenbart gjort ekstra godt for ham.

Vi er glade. Vi er lykkelige. Lokummet i den nye lejlighed er under al kritik, men det kan bekæmpes med en fejl-og-mangler liste. Vi er ude i forhåbentlig at få udskiftet selve porcelænstronen helt. I går var vi i Ikea og være totalt hr. og fru DK, og i dag gentager min kone succes’en, denne gang med følgeskab af svigersøster. I morgen kommer de møbler, vi har beholdt fra vores gamle lejlighed, courtesy of svigerbror. Når mine forældre engang kommer hjem fra ferie får jeg hvad der naturligvis er det utvetydigt vigtigste på plads: stereoanlæg, pladespiller og vinyler.

Good times! Good times. Og nu: flere billeder.

Den sidste indmad venter på at blive transporteret ud til dens nye hjem

Den sidste indmad venter på at blive transporteret ud til dens nye hjem
Denne uni-ghetto kalder vi ikke længere for hjem

Denne uni-ghetto kalder vi ikke længere for hjem
Istandsættelse skaber pladsmangel. Derfor: morgenmad i vindueskarmen.

Istandsættelse skaber pladsmangel. Derfor: morgenmad i vindueskarmen.
Den første aften i den nye lejlighed. Bemærk gourmet-måltidet.

Den første aften i den nye lejlighed. Bemærk gourmet-måltidet.
Udsigten om morgenen fra vores nye lejlighed

Udsigten om morgenen fra vores nye lejlighed

  

Sidste melding fra udposten

oktober 14, 2009 at 4:21 am | In 5584 | 2 Comments
Tags:

Kitchen of deathSå er det sidste opdatering fra den gamle lejlighed. Vi er tidligt oppe i dag og få resten af lejligheden rengjort, og kl. 9.30 skal jeg ned i den nye lejlighed og få et sæt nøgler i hånden. Det bliver stort.

Ingen aner hvornår vi får internet i den nye lejlighed, mindst af alle os, men det kan umuligt vare så længe. Hver gang internettet har været gået herhjemme i den gamle lejlighed har vi fået rystende abstinenser, selv om RUC og dets super-forsker-net ligger kun fem minutters gåtur herfra. Så mon ikke det får ret høj prioritet når vi nu sidder behageligt i den nye.

Svigermor er på sjældent besøg i dag med kost og spand. I går gik jeg og tog nogle billeder.

Clean dirty sink Clean fridge Dirty window

The cycle of bureaucracy

oktober 12, 2009 at 10:46 am | In 5584 | 1 Comment
Tags: ,

Hvad koster det hvis boligselskabet skulle male vores lejlighed som del af istandsættelsen kontra hvis vi selv skulle smøge ærmerne op og male den?

Det sidste er forholdsvis meget let at svare på. Det kræver, at man lige ringer til boligselskabet, venter de prærekvisitte seks-syv minutter på først at komme igennem til omstillingen og derefter igennem til den egentlige servicemedarbejder, og derefter spørge dem hvilken malingtype, man skal anvende før malerarbejdet bliver godkendt. Derefter går man ned i sin lokale malerbiks og får svaret, “1.080 dask for ti liter maling.”

Allerede her ringer et par alarmklokker. For det første: Hvorfor skal jeg igennem en omstilling hver gang jeg skal snakke med en servicemedarbejder? Jeg kan forstå hvis mit spørgsmål er vagt og jeg ikke ved hvem jeg skal stille spørgsmålet til, men oftest ved jeg udmærket godt, at mit spørgsmål kan besvares af en af servicemedarbejderne — som iøvrigt tilsyneladende udvælges ret tilfældigt af telefonsystemet, så de må vel alle sammen være kvalificerede til i det mindste at svare generelt.

For det andet: 1.080 kr. lyder af ret meget for maling, og det er det også. Det er fordi det skal være enten Flügger eller Sadolin-maling — den dyreste slags, der findes — og ikke for eksempel Dyrup eller anden type maling, som en ekspedient hos Starck med forbløffet stemme ganske unødvendigt mindede mig om kostede cirka en tiendedel.

For at det ikke skal være løgn så skal man også bruge adskillige forskellige glanstyper af maling til forskellige vægge, afhængigt af deres placering i lejligheden, og panelerne under væggen skal have en hel tredje glanstype. Dertil kommer også materielle omkostninger — mest indlysende, pensler og ruller — og alle beløb over 1.500 får mit hoved til at svimle, så jeg opgiver allerede dér og konkluderer bare for mig selv, at hvis vi vil male vores egen lejlighed vil det koste “dyrt.”

Men okay — nu ved vi hvor meget det ville koste, rent monetært, at male lejligheden selv. Hvor meget vil det så koste hvis boligselskabet, som del af istandsættelsen af lejligheden, hyrer en malerfyr til at gøre det?

Continue reading The cycle of bureaucracy…

Verdens kompleksiteter

oktober 11, 2009 at 9:11 pm | In 5584 | Leave a Comment
Tags:

Af og til laver jeg et lille tankeeksperiment. Jeg prøver at forestille mig hvordan verden ser ud på to vidt forskellige steder på Jorden, på lige præcis samme tidspunkt.

Det behøver ikke engang at være så eksotisk som det lyder. Lige nu er klokken 22.45 og solen er gået ned. Jeg forestiller mig en helt almindelig boligblok i en norsk provins et sted, hvor folk er ved at gå i seng og gadelamperne udenfor er tændte. Jeg forestiller mig også en flad udstrækning af savanne i Afrika, hvor temperaturen på trods af det sene tidspunkt stadig er t-shirt-varmt.

Prøv så at rumme de to steder i hovedet samtidig. Men før du beskylder mig for at have røget noget særdeles ufordelsagtigt, så har jeg faktisk en pointe med det.

Hvis man tænker på en kold norsk boligblok og en varm afrikansk savanne — eller for den sags skyld en hollandsk mark, et tyrkisk grønsagsmarked om aftenen, en travl og larmende New York-aften, et gravstille snelandskab på Grønland, eller ethvert andet sted — og prøver at rumme de mange forestillinger om forskellige klimaer, forskellige kulturer, forskellige sprog og traditioner, forskellige fauna og fauna, og alt muligt andet, så kan jeg i hvert fald ikke lade være med at komme til én overvældende, men mærkeligt nok beroligende, konklusion: Verden er et utroligt kompliceret sted.

Alt for kompliceret til at kunne forklares med noget så simpelt som “well, Gud viftede bare med tryllestaven, og så var vi her.”

Jeg ved ikke, om jeg bare leder på en underbevidst, systematisk facon efter ting at brokke mig over. Men jeg synes, der har været lidt for megen kristendom i luften for tiden. Eller for den sags skyld en hvilken som helst anden teokratisk institution med egenrådig og monoteistisk skabelseshistorie — men hvis DF stadig forsøger at overbevise os om, at vi er et kristent land, så lad os da for argumentets skyld lade pattebørnene få deres vilje. Og jeg ved bare, at når vi nu hælder mod efteråret og ender op i vinter-jule-tid, så vælter der bare endnu mere lomme-hygge-kristendom frem.

Min kone spurgte mig, meget klogt, hvorfor jeg — og med mig mente hun “ateister”, selv om jeg ikke er helt sikker på, jeg har lyst til at vifte med dén fane — konstant skal gå i ord-krig med kristne. (Ateister bruger iøvrigt for meget tid på kristendommen og ikke nok tid på hele religions-begrebet, men det må være en fejlprioritering for deres egen regning.) Hun spurgte hvorfor de ikke bare lod kristne være og lod dem tro på det, de nu troede på. For hvis de var rigtige kristne — og altså ikke rablende sindssyge fundamentalister med “God Hates Fags”-skilte og promise rings — så gik de jo heller ikke rundt og angreb ateister for deres gudløshed.

Den var god at tænke over. Ateister lader til at være meget mere ivrige for at tage Den Store Diskussion end kristne. Det tror jeg måske har noget at gøre med, at ateister synes kristendom — og iøvrigt, hvis de havde prioriteringerne i orden, alle religionsretninger — er en hindrende klods i vejen for rent faktisk at finde ud af hvad vi går og laver her på planeten.

Det kristne svar er befriende, det er jeg helt enig i, men det er befriende fordi det er for let. Det er et svar, der fungerer i ens egen hverdag, i ens nu og her; et svar, der forklarer ens mikrokosmos i en makrokosmisk forstand.

Jeg siger heller ikke videnskaben har styr på alt. Videnskaben gav os det hvide snit, napalm og atombomben, så blindt tillid til videnskaben som løsningen på alt er for mig lige så naiv som troen på en omnipotent guddommelighed.

Jeg siger bare, at hvis man prøver at rumme så meget verdsligt overblik som man kan, så synes jeg det er ret indlysende, at verden er alt for kompleks til at det hele bare kan skyldes på et fantasifoster afbildet med langt hvidt skæg. Bare en tanke.

Næste side »

Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.